Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_04_0_00455

Story JAH_04_0_00455

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAH_04_0_00455

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Erritsø
Keywords associated with this story	smide 1 jage 2 sne 1 leg 1 troldfolk 1 sol 1 springe 1 hue 1 pas 1 tage 1 blank 1 kost 1 stærk 1 aske 1 gjøre 1 bide 1 dreje 1 rinde 2 gjemme 3 stakket 1 faste 4 lystig 1 rotte 1 far 3 feje 1 dandse 1 nytte 3 betyde 1 fryse 1 påske 1 hænge 1 træ 1 strå 1 varm 1 loppe 1 skade 2 spise 2 varme 1 rede 1 vask 1 kreatur 1 haste 1 stiltiende 1 lette 1 regne 2 lus 1 håndfuld 1 klæder 1 æble 2 mælk 1 stave 1 hjært 1 fejer 2 brænde 2 salt 2 mus 1 år 1 vind 3 fordrive 1 fæ 3 fodertrang 1 sælger 1 æg 1 overtro 1 påskemorgen 14 spansk 1 pintse 1 grøde 1 legere 1 verst 1 blyw 1 feber 2 koldfeber 1 frugtbar 1
Text of Danish publication	455. Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Bröchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme salt, som gjör. at onde mennesker får ingen magt med dem eller nytte af mælken og smörret. j. Bircherod. 4. Fryser det forste paskenat, bliver der kun lidt hø og smör. Th. Kristensen. 5. Nar dråberne hænger i træerne påskemorgen, giver det et frugtbart ar. Sønderjylland. E. T. K. 6. Hvis der ligger sne påskemorgen, skal man vaske sig i snevand på fastende hjærte, så får man ikke fregner det år. F. VVennerwald. 7. Når det regner påskemorgen, sælger de Erritsø koner æg for at fà hörfrø-penge, ti da bliver det et godt hör-är. Jörg. Hansen. 8. Nar vi har vestenvind påskemorgen, får vi et godt græsår. Jörg. Hansen. 9. Sådan som vinden er påskemorgen, skal den stá til pintse. C. Grove. 10. Det hjörne, vinden er i påskemorgen, vil den holde sig til hele sommeren. J. Madsen. 11. Hvis vinden er i nordost påskemorgen, far vi lidt smör og stumpet hör. Lars Frederiksen. 12. En blank påskedag gjör smörkjærnen stor. Th. Jensen. 13. Påskemorgen skal vi fastende spise et æble, paske- æble, for så far vi ikke koldfeber. P. Jensen. 14. Påskedag fastende skal tages en sten og bides deri tre gange, det stærkeste man kan, og ved hver gang skal siges: Ikke skal udyr få mere kjöd af mit fæ, end jeg af denne sten. Siden haver udyr ingen magt med fæet i det år. J. Bircherod. 15. På påskemorgen skal man, för solen kommer, feje i stuen, og imens man fejer, siger man: Nu fejer a ud både lopper og lus, rotter og mus, og alt det utöj, der er i vort hus. Dette siges tre gange, og sa går man ud og smider limen over på en anden mands mark. Den smides stiltiende, og man må ikke snakke, inden man er kommen ind igjen. Det er brugt flere steder i Skoldborg. Verst. Mette Marie Hansdatter. 16. Påskedag er det godt at komme så tidlig op, at man kan komme over rindende vand, för solen står op, så bliver man let. E. T. K. 17. Når man påskemorgen, för solen står op, jager skaden af reden, bliver man vel til pas hele året Kr. Frederiksen. 18. Det er til nytte at se solen lege påskemorgen. A. Ludvigsen. 19. Påskeaften skal man gå sä tidlig i seng, at man kan se at lægge hovedet lige, ti det går ikke an at sove over sig påskemorgen, da solen sä leger over Frelserens grav. C. Basmussen. 20. Påskemorgen, når solen står op, drejer den eller dandser om sig selv. S. Hansen, Skjold. 21. Påskemorgen, för sol står op, skal unge drenge og piger springe 3 gange med hast over en rindende bæk og siden jage skaden af sin rede, så bliver de det år årvågne, lystige, lette, flittige og villige til deres arbejde. j. Bircherod. 22. Påskedag skal ilden ej tidlig uptændes, ti på hvilken gård varme da forst gjøres, med og af den haver troldfolk deres nytte det år omkring, og når varmen skal da forst pågjores, brændes først 3 gange sopelimer, koste, noget gi. skolæder og nogle ko- eller ogsehorn. Derved fordriver de det år alt, som kan gjøre skade. j. Bircherod. 23. Når man spiser æg 1. påskedag, får man feber i årets løb. Chr. Nielsen. 24. Når man spiser æg påskedag, far man feber. Derfor gjemmes æggene til 2. påskedag. Jörg. Hansen. 25. Nær de pooskdaw rææn vel, nøeg grøø blywer der da til. C. Schade. 26. Når det regner på påskdå, det betyder stakket strå. C. Schade. 27. Anden påskedag kaldes gårdstoer. Hvem som den dag fastende ser nogen gårdstoer, ham skal klæderne det år hænge på som en staver. J. Bircherod.
Map