Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00032

Story JAH_05_0_00032

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00032

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hjerting Varde
Keywords associated with this story	tænde 1 tå 1 plet 1 smide 1 række 1 tilfælde 1 dej 1 stad 1 veje 1 lue 1 akkurat 1 lyng 4 følge 1 fyr 1 skjæppe 1 pibe 1 mergel 1 time 2 tage 2 færdig 1 stærk 1 gjøre 1 lave 2 udføre 1 redskab 1 sælge 2 tal 10 nederst 1 bestemt 1 efterår 1 forår 1 øre 1 regel 1 potte 8 låg 1 ager 2 begynde 1 ske 2 ovenpå 1 bred 2 skjæg 1 overflade 1 feje 1 førstningen 1 kant 1 revne 1 holde 1 klappe 1 kraft 1 gjælde 1 tap 1 kring 1 lever 1 levere 1 øvrig 1 fylde 1 halvanden 1 samtidig 1 føde 1 varm 1 klat 1 fin 1 friske 1 gryde 14 skjøde 2 fælde 1 rå 1 hvormed 1 brand 1 varme 2 desuden 1 kræve 1 slippe 1 pot 3 kravle 2 udvendig 2 torv 1 tilstand 1 lægge 7 svag 1 efterhånden 1 sætte 4 gynde 1 daglig 1 forneden 1 runddel 1 gnist 1 form 1 vare 1 tanke 1 skygge 1 specie 1 luft 1 særlig 1 foregå 2 klud 2 såkaldt 1 æble 1 pris 1 pølse 1 munding 1 akkord 1 stok 3 øverst 1 bruger 1 fåe 1 glød 1 vid 1 flintesten 1 fjæl 7 gjore 2 snært 1 bredde 3 indvendig 2 forsyne 1 list 1 side 1 sej 1 let 1 våd 1 kop 1 ler 7 snes 1 udbrænde 1 anbringe 1 glat 1 gratis 1 vigtig 2 stuegulv 1 brænding 5 behandling 1 opløse 1
Text of Danish publication	32. Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den förste sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjör akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af potterne, dette kaldes at sidde til halvt. Hun skal lave potterne og besörge brændingen, men han skal levere ildebrændselet og føden til hende, skaffe leret til veje ude på agrene og kjøre de færdige potter bort. Leret lægges ude på agrene om efteråret, og bliver der lig- gende vinteren over. Om foråret, når arbejdet begyndes, blandes leret med sand, 1 skjæppe til 3 barrener, og bolles sa op der ude. Hver bolle kommer sa ind på stuegulvet og behandles nærmere der, efter at dette er fejet aldeles rent. Her æltes leret nu fuldstændigt med fodderne, og så bliver det bollet op igjen i trimlinger eller boller af stör- relse som store brød. Disse lægges en for en op på bordet og æltes der, akkurat som når man væller dej. Nu be- gynder pottelavningen. Grydepigen tager en klat så stor, som hun vil have den. Denne kaldes en stok, og er af form som en urtepotte. Hun tager nu en fjæl og lægger på skjødet, har vand stående ved siden af sig og gnrde- kluden liggende ved siden af vandet, ligesom og hendes øvrige redskaber i beredskab. Grydekluden er et par tommer bred og en 6 tommer lang. I stokken gjores nu et hul med höjre hånd, idet klatten snurres rundt på fjælen med den venstre. Da leret sådan skal gå rundt, må fjælen gjores så våd, at den kan slippe. Nu formes stokken ud så vid, som gryden skal være. Dernæst lægges en pølse af skave- ler oven om kanten til bred, og denne gjøres helt færdig, idet den under stadig drejning formes med kluden. Skave- leret fåes af andre gryder, når de bliver skavede, og det er jo rent for sten og fint. Deraf skal bredden laves, da den ellers vil revne under brændingen, og det er særlig vigtig, at den er så stærk som mulig. Samtidig bliver da ørerne sat på, og nu kommer potten i denne tilstand ud til törre og står en 3 timer, men ikke om natten. Når potten tages ind igjen, er bredden så tör, at man kan håndtere og forme potten videre. Den hvælves nu noget på skjødet (man bruger altså ikke længere fjælen), holder den höjre hånd indvendig og venstre udvendig og former så efterhånden grydens liv, idet tånestenen holdes i höjre hånd, og udvider leret, medens venstre på den udvendige side følger tånestenens strygen. Når nu livet er færdigt, hvilket kræver ej alene stor øvelse, men og, når man har med store gryder at gjore, mange kræfter, så sættes tæerne på, og nu sættes gryden ud en kort tid for at törres i skygge. Så kommer gryden atter under behandling, idet den skal glattes eller skaves. Dette sker udvendig først med skavekniven og siden med skavepinde. Indvendig glattes kun med tånestenen og under- tiden med et skrabejærn. Nu skal gryden atter sættes til törre, og denne gang temmelig længe. Så bliver den sej- törret en 2, 3 dage. og nu er den færdig til at blive smidet. Dette sker med smidekluden, der dyppes i smide, hvormed gryden overstryges. Smiden er råt ler eller mergel, opløst i vand, og den jævner alle små sandhuller. Kort efter kan nu glååsningen foregå. Denne udføres med en glååssten, en glat flintesten. Gryden skal både glååses inden i og uden om, inden i for madens skyld, der skal være deri, da den så lettere kan rengjores, og uden om for at sætte nogen stads på den. Ved glååsningen bliver overfladen nemlig glindsende. Endelig bliver gryden ført ind i brååndhuset. Det er gravet noget ned i jorden og forsynet med tag af lyng eller lyngtorv, ser altså ud omtrent som et ovnhus. Der lægges gryderne på fjæl langs siderne, og på selve bunden fyres med hedetorv, som lægges flak på jorden med lyngen ned ad. Men de må ikke komme i brand, da gryderne skal törres så tåwele som mulig, og denne fyren varer i regelen en 3 dage. I førstningen må varmen være meget svag, man lægger blot en gnist under torvene, så de lige kan ulme, men ikke brænde. Der fyres en tre gange daglig og stadig stærkere, så gryderne til sidst er så varme, at man ikke kan tage dem med bare hænder. Det gjælder om, at de bliver aldeles törre, så der ikke er tanke om fugt i dem. Hylderne eller fjælene er anbragt så höjt oppe som i bordhöjde, og der er to rækker, den ene over den anden så höjt, at varmen kan komme op imellem dem. Når man fyrer der inde, kravler man inde under hylderne, som man kan bedst, og lægger nye torv på gløderne. Man har sit lerforklæde på, og lægger gjærne en fjæl på jorden at kravle på. Nu skal brændingen foregå. Der bliver i fri luft lagt to lag torv på en runddel, som ikke er större, end at man kan nå over den, det nederste lag med lyngen op og det øverste med lyngen ned. Derover bliver lagt et lag halm- strøelse, og derpå sættes alle potterne med mundingen ned ad, og de små inden i de store. Men der må nöje påsees, at bredden kommer til at fælde snært, for hvis det kan slå luen ind i gryderne, splitter det dem ad. Ovenpå det hele lægges helst to lag torv, og så tages den ild, der ligger i braandhuset, og dermed tændes ildpytten. Når en torv er udbrændt, skal der lægges en frisk på. Man skal nöje passe, at der ikke kommer rodgra pletter pa potterne, ti hvis det er tilfældet, er de ikke passede godt og kan ikke afsættes. De skal være sorte eller hvide, sa er de bedst brændt. Ei det stille vejr, kan brændingen tilendebringes i en 3 timer. Så ligger det hele natten over, og nu kom- mer gryderne ind og hvæles op i store stabler. De sælges i snesevis, og tallet beregnes således: 1 stor gryde gjör 2 tal ud. Det er en trilling. Talgryder er af samme facon, men udgjör kun halvanden tal. Hundspotte] eller suppegryder er 1 tal. Halvtals gjör 2 til tallet. Så er der ikke flere slags gryder. Dernæst har vi flatninger. både talflatninger og halvtalsflatninger. Af små kopper går 3 til tallet. Af sorte sætter går 2 til tallet. Men for at fylde tallet ud, skal der gratis leveres hundspotindrepotter og talgrydindrepotter, af dem horer 1 til hver. Så er der ikke flere til tal, men desuden laves kaffekander med låg og pibe, stobegryder, flødegryder med tap i forneden, æble- skivepander, skjægpotter til at have vand i, når man tager skjæg af, halepander, der bruges til duelse o. s. v. Listen på gryder til tal ser da således ud: trillinger gjör 10 til snesen med 10 indrepotter, talgryder - 14 - 14 hundspotter - 20 - 20 talflatninger - 20 uden indrepotter, halvtalsflatninger - 40 - sorte sætter - 40 - halvtalspotter - 40 - små potter - 60 - Alle disse gryder og potter kjørtes til Varde eller Hjer- ting og solgtes til skippere, der gav bestemte priser for dem. Man kunde fá fra 7 mark til 1 specie for 1 talsnes, og pa denne måde kunde en grydepige tjene en 60, 70 gamle dalere en sommer, nar hun var ret udlært. Også solgte man til de såkaldte potteslæbere, når man ikke selv vilde kjøre ud til skipperne med dem, og de kjørte da også om- kring i landet og solgte. Et læs ler kunde udbringes til for en 50 daler. Karen Hansdatter, Glibstrup.
Map