Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_F_00016

Story DS_02_F_00016

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Werewolves and nightmares / Varulve og marer
Publication ID	DS_02_F_00016

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Stavreby
Keywords associated with this story	historie 1 nævne 1 vogte 2 binde 1 stærk 1 frelse 1 varulv 2 fæl 1 næse 1 navn 1 svar 1 løse 1 tand 1 såre 1 forklæde 1 indenfor 1 længe 1 slide 1 kravle 1 ulykke 1 nødvendig 1 stål 1 lådden 1 rev 1 tude 2 rædsom 1 omstændighed 1 uforrettet 1 skjond 1 allerværst 1 dødsens 1 nykjobing 1 trævle 1
Text of Danish publication	?16. I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom til Lindeskoven, skulde manden der inden for et ojeblik. Aldrig så såre havde han bundet hestene og var gået indenfor i skoven, for der kom et fælt låddent dyr og vilde kravle op i vognen til konen. Hun løser straks sit gode uy hvergarnsforklæde og slår løs på dyret, og til sidst måtte det også gå med uforrettet sag, men forst efter at hun næsten havde slidt sit stærke forklæde op på det. Lidt efter kom- mer jo manden, og meget rigtig sidder der nogle trævler af forklædet mellem hans tænder, men konen turde jo ikke sige, at han var en varulv, for havde han så svaret og sagt: «Det kan du være, til jeg bliver det,* så havde han ganske vist været frelst, men så var hun jo kommen i samme ulykke. Siden vogtede hun sig vel for at kjøre ud med ham, så længe hun var i de omstændigheder, og da barnet var født, vogtede hun det så godt huu kunde med stål, og hvad hun ellers vidste, og hun var ikke «inden kirke* længer, end hqjst nødvendigt. Hver nat i den tid var manden ude en lille tur, og så tudede det uden for, så det var rædsomt. Sidste nat, for barnet skulde i kirke, var det dog allerværst, og moderen var i en dødsens angst hele natten; det tudede snart uden- for vinduerne, snart omme ved doren, og der blev krasset og revet i den. Da konen kom ud om morgenen, så hun, at der var krasset et stort hul i udengulsdoren. De havde ikke mere end det samme barn. Karen Toxværd, Sillestrup.
Map