Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00104

Story JAH_05_0_00104

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00104

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Harboøre
Keywords associated with this story	bryst 1 malke 1 rom 1 tilfælde 1 tyk 1 fiske 1 kost 2 fald 1 betaling 1 iføre 1 åben 1 ske 3 grød 4 skefuld 1 revne 1 koge 1 dyppe 1 leje 1 fylde 1 føde 1 husmoder 1 tynde 1 nøde 1 himmerland 1 daglig 1 tidlig 1 lænke 1 mælk 2 tæ 1 ur 1 vente 1 salighed 1 gjø 1 våd 1 fiskeri 1 rådden 1 mjælk 1
Text of Danish publication	104. Tidligere var der ikke ret mange Himmerlands- folk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om morgenen, og når de lod vente længe på dem, inden de kom fra fiskeriet, stod der og blev en tyk skindtel på mælken. Den vilde de alle sammen gjærne have, men for at der ikke skulde ske nogen af dem uret, byttedes de til at få skindtelen. For resten var føden slap. Et sted var grøden så tynd, at den lob ud over hele skeen, og så sagde han: Hwaar skal æ fo rom tel æ mjælk. Det var nemlig skik den gang blot at tage skeen halvfuld af grød, og så dyppe den i mælken og få den helt fyldt dermed. Men da nu grøden løb ud over hele skeen, var der ingen plads til mælk. Som en del af betalingen for kosten gav de hver en stor ål daglig til husmoderen, og den kaldtes Dovreål. De betragtedes for resten her på egnen som lidt molbo- agtige, hvad de dog vel ikke var. En af dem fortalte en aften om en hund, der havde været efter ham: Nu har æ aldrig været så nær ved at blive hundebidt. Så du ham? spurgte de andre. Nej, min salighed gjorde æ ikke, men æ hørte, han gjøede i æ lænke. Himmerboere sagde, at han gik på Himmerland og hørte hunden gjø i Salling. En gang fandt de et lig i fjorden, de havde taget det i deres våd. Så siger én: Tör du tage ved ham, æ tör D. tage mig ikke tage ved ham. Så tog den anden ved og vilde trække ham op, men skindbugserne, som han var i, var bleven rådne og gik i stykker. Så råbte han: Han revner D. tæ mæ! En gang de sad og spiste, blot iført benklæder og åbne sømandsskjorter, tabte en af dem en skefuld grød ned på deot bare bryst, og da det nu brændte ham, råbte han: A, Gu swål mæ! De andre troede, han havde faet munden brændt, og råbte: Øs mælk i dig, øs mælk i dig! Lærer Lauritsen. Strandby.
Map