Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00160

Story JAH_05_0_00160

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00160

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	smide 1 sæt 1 strække 1 missel 1 synke 1 hore 1 mødding 1 loft 1 øvrighed 1 villig 1 hat 2 forstå 1 lede 1 kram 2 ond 2 forundre 1 dyb 1 skud 1 kant 1 kjæl 1 tojet 2 sæk 5 stikke 1 slænge 1 skynde 1 klage 1 flyver 1 behold 1 genne 1 spot 1 læse 1 krumme 1 vant 1 ruin 1 hver 1 sove 1 tvinge 1 torv 1 fram 1 ord 1 stræbe 1 va 2 befale 1 møg 1 snarere 1 underretning 1 kræmmer 1 love 2 kål 1 spænde 1 skyldig 1 beskidt 1 mog 1 fangst 1 helmi 1 ordre 1 torvegrav 1 ime 1 byfoged 4 forvaring 1 forvart 1 halvdør 1 mo 1 hylle 1
Text of Danish publication	160. Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermor- gen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt för de kom, og han havde taget brænde- vinstöjet og slængt ud i møddingen og fået en bitte krumme hyllet over det. men det var for lidt, og han kunde se kant- en af hatten, se, det var han ikke stor af. Folkene vidste ikke af det, te han havde forvart tojet, og pigen hun råber ad karlen, te han skulde komme med hatten og piberne. Men så i det samme lag kommer en af de Skiveboere og springer over frammersdören der var to halvdøre og siger, han skulde nok hjælpe hende at finde det. Nu korn- ker de fram hveren, de 8 karle, og vil lede, og pigen er helt forskrækket. Sa kommer min fader med hans kjæp i hans hånd ud fra stuen og siger: Hvad er det for kjæl- tringer, her kommer, der ikke kan gå ind ad den rette dör? I skal være så god at stikke af. I forstyrrer jo mine folk i deres gjerning. Byfogden tager nu ordet og siger, at han var borgmester i Skive, og de ledte efter brændevinstöj og efter kræmmere. Har folk ikke lov til at brænde brændevin, hvem der vil? siger min fader forundret, det troede a da. Nej, der var virkelig en lov, som for- bød det, og en stor straf for det. Må a ikke se den lov? siger min fader. Ja, han var kommen fra hans lovbog, den havde han glemt i Nitrup i Balling, hvor de havde taget et sæt brændevinstöj. Ja, siger min fader, 1 kom- mer ikke til at fesentere efter det, uden a får loven at hore. Så ordrer byfogden en karl på en hest, der skal ride til Balling efter lovbogen, og han befaler, at ruin fader skulde lade hans folk blive inde i stuen imens. Nej, a er i politimester i mit eget hus, siger han a har lov til at vise mine folk til deres arbejde, det spörger a ingen om. Drengen kom i nodset at moge og får ordre til, hvor han skal lægge møget. Derved kom han jo til at hylle brænde- vinstöjet. Sa kommer de med loven, og den bliver læst op flere gange, for min fader lod, som han ikke forstod rigtig, hvad der stod. Så vilde de op på loftet. Han tvang dem til at trække af deres stövler, for han vilde ikke have have hans korn beskidt, sagde han. Der var han rigtig nok ikke stor af at få dem op, for han havde et helt læs kram i forvaring for en, de kaldte Sören Olesen, men det var inde på noget gammelt loft, og han tænkte, om det ikke skulde gå i stykker med dem. Der lå nogle gamle skottere over krammet, og så er der en, der sætter hen efter stedet, men til al held og lykke, ligesom han var næsten ved det, så falder han igjennem og falder ned i æ frammers. A er ræd foi, han er kommen galt af sted, siger min fader. Vi skulde have kål til vor onden, og nu er han vel sunken ned i vor moder hendes kålgryde. Nej, det viste sig, at han var kommen ned på benene i god behold. Men ingen af de andre turde gå derhen. Så havde vi en karl, der hed Niels Buur, han havde imidlertid faet tojet på hestene i stalden og fået nogle skotterbillinger i nogle gamle sække og så faet spændt for en havevogn. Skiveboerne bliver ham slet ikke vaer, inden han kjorer ud af gården. De råber så, at han skulde holde, for de vilde se, hvad der var i sækken. Min fader råbte, at han skulde stræbe at kjøre, og hvis der skulde stritte et helmis, det var han mand for at kunne betale. Sa kjørte ban, imen de strække kunde hen ad jor- den, og Skiveboerne bag efter. De var jo visse på, han kjørte med brændevinstöjet. Han kjorer ned efter Brum- bjærg, hvor der var en dyb torvegrav, og der smider han sækken ud så langt han kunde. Aldrig snarere han havde det gjort, så var der 4 karle der, og de flyver ud i skud- törvgraven. Den ene vader så næsten ud til halsen, inden han kommer til sækkene. Byfogden gik der hjemme hos vores og var så vant og ventede efter fangsten. Men de kom omsider med den underretning, at det var ikke andet end gamle skottere, der var i sækkene. Hvordan er det, Kræn Ebbesen, siger han, te han kjorer sådan hans torv i graven igjen. Ja, det er missel sådan, te vor moer hun vil én gang om sommeren have torvene kjørt ud i graven, for det de er for törre, og nu vilde hun have det gjort. Hun var noget ond, for det det ikke er blevet gjort för. Det var også derfor, karlen skulde skynde sig så stærkt. Men hvis der var nogen lov for, at han ikke måtte det, så var han også villig som skyldig til at betale mulkten. Nej, det var der ikke, men nu var byfogden kommen i tanker om, at den mand vilde drive spot med øvrigheden. Nej, på ingen muligens måde, siger min fader, og så rejste de igjen uden at få mere ud af det besøg. Niels Ebbesen, Andrup.