Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00267

Story JAH_05_0_00267

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00267

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Volstrup
Keywords associated with this story	gård 1 iblandt 1 læsse 1 post 1 hænde 1 herop 1 travl 1 hat 1 amt 1 gul 1 træde 1 kvindfolk 1 krumme 1 flygte 1 indfald 1 tak 1 stok 2 trin 2 tysker 3 hop 1 rigtignok 1 tjener 1 ærende 2 gartner 3 amtmand 5 sandt 2 vogs 1
Text of Danish publication	267. Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre var- der en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjör nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med benene, så disse deraf blev gule. Denne her Dejerlef var lober og var sin post vogsen. Han kunde løbe lige så stærkt som en hest. Så løb han nu ærender til Holstebro, og da hændte det sig, at de en dag skulde have besøg på Volstrup af amtmanden. Inden han blev færdig med sine ærender i byen, kjørte amt- manden med sine 4 heste for fra byen. Så fik Dejerlef travlt. Han havde en stok, der var lige så lang som han selv, og den tog han nu ved med begge hænder. Når han så løb en 3 trin, gav han et hop med stokken på en 5, 6 trin og blev sådan ved. Endelig nåede han amtmanden ude på vejen lidt fra Volstrup. Da han kom på siden af vognen, siger amtmanden, der kjendte ham, at han kunde stå op bag på vognen ved siden af hans tjener. Men Dejer- lef tog til hatten og sagde: Jeg takker herren, jeg har min sandten ikke tid". Så blev amtmanden vred over det her, for han var jo godt kjørende, og siger til kusken, at han skulde kjøre alt det, hestene kunde holde til. Dejerlef lob og tog dem mere og mere fra. Den sidste del af vejen kunde han rigtignok gjenskyde en lille krumme, men det var nu ikke nogen stor del, og så kom han forst til gården. Da amtmanden kom kjørende ind på Volstrup, da kom Dejerlef kjorende med torvebåren, han var ved at kjore torv ind til kvindfolkene. Så kan man forstå, hvor meget forspring han havde haft. Dejerlef blev siden gift og fik et hus at bo i der ude ved kastdiget (æ kåsdiig) på gårdens mark. Han måtte kun have én ko. Men da han havde boet der en lille tid, vilde han have to køer. Han sagde til min fader, der var gartner: Jeg har faet en snurrig indfald. Mette Karklud har to køer, og jeg vil min sandten ok have to køeru. ..Det er godt nok" siger min fader, nar du kan få lov til det". Det spørger jeg ingen om". Han hk sa to køer. En tid efter kom herren ud pá marken og sa. at der stod to. Sà skulde han jo fra huset. Men nu bad tjenerne og gartneren godt for ham. Ja, sà får du jo at have den ene til at stå, til du får en kjober, du skal dog ikke give den hen. Frederik Gartner, Le.
Map