Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00270

Story JAH_05_0_00270

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00270

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	blå 1 plage 1 række 1 brække 1 fornærme 1 skjælde 1 rytter 1 lår 1 fod 1 udmærke 1 snappe 1 mat 1 råde 1 åbne 1 krop 1 rede 1 mær 1 ligevel 1 forvoven 1 spring 1 etage 1 foreslå 1 kysse 1 legeme 1 forbod 1 svenske 1 puddel 1 arrestere 1 stokholm 2
Text of Danish publication	270. Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjöbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjönne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede i Malmø, og da kongen kom der igjennem, så for atter at vise sig satte han hesten i spring ned fra anden etage. Den kom godt nok ned på alle 4 ben, men sank ligevel sammen, og han fik hans ene lår brækket. Kongen skjældte ham ud for de narrestreger, for det var ikke andet end til at plage både sig selv og dyret. Han var sa udmærket en rytter og kunde sidde i saddelen og ride en hare ind på hans hvide hest og række ned og snappe den. Han var med inde i rådet, og der sagde han, at der var for mange gamle folk i Sverrig, de havde så ondt ved at fa foden, og han foreslog da, at når de var 60 år, skulde de ikke leve længere. Det kunde hjælpe så godt, mente han. Den letteste død var at få årerne åbnet på flere steder af legemet, så at blodet løb dem ihjel, sagde han. Men kongen han var 60 år og havde ikke lyst til at dø den gang, så han blev så fornærmet, at Hagemann blev arresteret og kom aldrig fra Stokholm mere, for han matte kysse den blå jomfru, og Svenskerne har den tro, at den er i Stokholm endnu. J. B. og M. H., Lille-Tåning.