Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00355

Story JAH_05_0_00355

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00355

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dronninglund
Keywords associated with this story	trække 1 stille 1 allerbedst 1 dag 1 dejlig 1 veje 1 forved 1 forskrække 1 gribe 1 støde 1 le 1 fare 1 opdage 2 gårdmand 1 nær 1 tumle 1 bekjende 1 tilhold 1 tyve 2 bøsse 1 sabel 1 skud 1 mærke 1 dristig 1 lære 1 fange 1 forestille 2 jævn 2 lever 1 storstue 1 klage 1 sag 1 kande 1 spilde 2 krukke 3 jeres 1 mælk 1 våben 1 spænde 1 strik 1 salt 1 hestehandel 1 sadle 1 forover 1 fortjene 1 røverkule 1 røver 2 kyrassere 1 pistol 1 mælkekande 1 røveri 1
Text of Danish publication	355. Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen inde i storstuen og var ved at tumle med sagerne, og så kunde de nok vide, hvad karle det var. Men så siger manden der nede i stuen: Havde vi nu haft Rytterdals tyve, for nu er vi nogle til at tage imod dem. Det sagde han jo sådan jævnt höjt for at forskrække dem, og de blev også angst og rejste deres vej. Det var nu grumme fiffigt. Så kom der en karl hjem, der havde stået ved Horsens kyrasserer, og han gjör ord af, at han skal nok opdage, hvor de er. Så tager han en krukke fuld af mælk med hjemme fra og går med, det skulde jo forestille, han vilde til en anden by, men han går jo ad de veje, hvor han mente, de var. Det var om aftenen naturligvis. Ligesom han går allerbedst, støder han jo mod strikken, de havde spændt ud, og så lader han sig drive forover og slår krukken i stykker og spilder mælken. Han var trukken i kvindeklæder og stilte sig an som en gammel kone, der gik med sin mælkekande, og nu havde hun spildt hendes mælk, en kone havde givet heude al den dejlige mælk, og nu havde hun tillige slået kanden i stykker og hun gjorde da en hel tale over det. Idet hun står der og klager sig, kan hun høre, at de leer inde i en bakke, de vilde jo ikke gå ud og have snak med den fattige kone. Anden dags aften sadlede han en hest med fuld oppakning og forestillede, at ban var en stor handelskarl. Han for- synede sig med bøsse og sabel og våben, og så red han der ud, hvor krukken lå. Nu havde han jo mærket sig vejen og kunde se pladsen, og da han så kom der ud, så kom røverne farende, og de tager ved töjlen af hesten og spörger om, hvem han er. Ja, han var en stor hestehandler. Så bad de ham om at levere hans penge og sager. Nej, han kunde ikke, han havde ingen penge ved sig til dem, for han havde kjöbt så mange heste der og der henne og fik de dem nu, så havde han ikke at betale med. Ja, dersom han gjorde det ikke, så skød de ham. Det kunde han da ikke tro. Så griber én en pistol og holder op ad ham, men den slog klik. Nå, jeres slog klik, sagde han, men nu skal a vise jer, at min slår ikke klik. Derpå skød han én et skud salt i benene, og så rejste de andre. Nu lærte han ham til at gå forved sig til nærmeste by, og der blev han sat fast, og i forhøret bekjendte han, at de var 24 i komplottet, og der var mange af dem, der var jævnt store gårdmænd, som passede deres gårde om dagen og gik på røveri om natten. De blev så fangede og fik deres fortjente straf. Jens Krist. Smed, Tranum.
Map