Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00365

Story JAH_05_0_00365

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00365

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ersted Stenild
Keywords associated with this story	nabo 1 underjordisk 1 finger 1 gå 1 krat 1 sne 1 soldat 3 tælle 1 klokke 1 bånd 1 binde 3 forlade 1 ling 1 ren 1 negl 1 tumle 1 bekjende 1 sølvkande 1 ansigt 1 simon 3 piske 1 barsel 1 fange 1 familie 1 kakkelovn 1 mål 2 varm 1 fin 1 vendsyssel 1 forholde 1 begå 1 opgive 1 pine 1 skyldig 1 kvind 1 stil 1 kanske 1 tyv 1 strege 1 bekje 1 dølge 1 røver 1 fængsel 1 forhør 1 modstand 1
Text of Danish publication	365. Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog de det, der var. Kort efter at de var gåede, kommer den ene dreng endda til at få sit bånd lirket op, og så lösner han de andre, men væk var tyvene jo. Der blev begået mange flere streger. I Ersted bandt de også familien et sted. Efter at de havde bundet manden, tællede de barn i fingrene for at få hain til at bekjende, hvor hans penge var. En af dem kunde manden kjende på hans mål, for han var snövl, og han hed Gjermand og var fra Ersted. I hvor meget han forvendte hans mål, og hvor fint han snakkede, så kunde han ikke dølge sig. Nede i Vendsyssel kom de til et enestested, de kaldte Byghaven, og der bandt de også mand og kone og en datter, men den gang havde de fået en soldat med i komplottet, der var godt kjendt og kanske i familie med de folk, der skulde plyndres. Ham kunde så datteren kjende på åndedrættet, da de kom til at tumle med hende, for hun gjorde modstand, og hun gravede ham ud i ansigtet med neglene. De blev så liggende, for de kunde ikke løse dem selv. Hen på dagen, da deres kreaturer ikke kom ud, lagde naboerne mærke til det og vilde hen og se, hvordan dette forholdt sig. Da fandt de dem alle tre i samme stil- ling, som røverne havde forladt dem, og så blev de lösnede, og pigen fortalte om den soldat, der havde været med. Der kom strags bud til Ålborg, og den person var der godt nok, han var bleven lagt ind på sygestuen. Pigen kunde huske, på hvad kjæbe hun havde krattet ham, og så kom han i forhør og bekjendte strags. Han opgav hans med- skyldige, nemlig Lorenx Meier og Bitte-Fanden, og et kvind- folk ved navn Petronelle var også med i komplottet. De kom, så nær som soldaten, ned i det underjordiske fængsel på Bangsbo, der kaldes Rosedonten. De vilde ikke vel be- kjende, og sad der en tid, inden de blev tvungne dertil. Et andet sted havde de bundet to börn sammen og hængt dem over en varm kakkelovn. Konen lå i barsel- seng der. Det ene barn døde af det, og det andet var med i Ålborg, da de var blevne fangede, og så dem blive pint Og pisket. Stövring.
Map