Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00370

Story JAH_05_0_00370

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00370

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvidbjærg Roslev
Keywords associated with this story	malke 3 låne 1 fortælling 1 klæde 2 fornærme 1 herfra 1 rende 2 springe 1 opdage 1 gårdmand 1 fly 1 stående 1 tand 1 flyver 1 kvindemenneske 1 hævne 1 broget 1 gnist 1 sydvest 1 kreds 1 undersøge 1 mindelig 1 vente 1 sølle 1 beskylde 1 uskyldig 2 henrette 1 skarpretter 2 rimelig 1 byfoged 1 halshugge 1 bugsere 1
Text of Danish publication	370. Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke hende alligevel. Au' Dynbo var et sölle skikkeligt kvindemenneske, der sad i et lille hus. Nok er det, så render manden ind og vil i hans bugser, og det ståend løber jo kjæltringen. Manden løber nu om i hendes hus og giver sig til at banke hende. Det bliver hun jo fornærmet over, da hun vidste, at hun var uskyldig, og så går hun hen og sætter ild på hans gård. Efter andres fortælling ¦ og det er nu mere rimeligt går hun en dag om i en anden gård og vil låne ild i en træsko, og så skulde hun om ved den gård, når hun skulde til hendes hjem. Da flyver der en gnist fra hende og tænder ild, og hun bliver så beskyldt for, at hun vilde have brændt gården af for at hævne sig. Gården brændte nu ikke alligevel. Nok er det, hun blev henrettet på Bostrup hede. Byfogden han rendte omkring og samlede piger og karle, der skulde ud og slå kreds om hende, og så blev hun ført til skafottet. Hun bad da så mindelig om at få fred så længe, til Roslev præst kom. De ventede også noget. Endelig sagde skarpretteren, at nu var hans tid, nu kunde han ikke vente længere. Så gav hun ham et broget klæde og bad ham om at give Roslev præst det, når han kom. Dette her skal hævnes på dig og dine, inden du kommer herfra (o: du dør), sagde hun så til gårdmanden, der var skyld i det. Da hun var halshugget, råbte skarpretteren og sagde: Dether det var uskyldigt blod! Så kom Roslev præst kjorende over heden, imens hestene kunde springe, og da han kom til stedet, flyede de ham så klædet. Han sagde ikke et ord, men tog imod det og vred det lige i gras imellem hans hænder. Så satte han sig på hans vogn og kjørte tilbage igjen. Det blev aldrig opdaget, hvem der havde malket køerne. Peder Kristensen, Hvidbjærg.
Map