Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00372

Story JAH_05_0_00372

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00372

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Søndbjærg Odby
Keywords associated with this story	tænde 1 lås 1 akkurat 1 får 2 gælde 1 gribe 2 bringe 1 bestemt 1 ren 1 liste 1 true 2 værd 1 spillemand 5 ven 1 re 1 behøve 1 gevær 1 mulig 1 fange 2 sæk 3 lo 2 begive 1 forhindre 1 forsøg 1 ty 1 forinden 1 haste 1 hævne 1 flygte 1 undskylde 1 stige 1 karl 1 opgive 1 bevis 1 dynge 1 befale 1 heldig 1 frygte 1 mislykkes 1 person 1 vedkommende 1 landsdommer 1 skjule 1 bopæl 1 greb 1 låse 1 tyv 5 rense 1 befaling 1 tyveri 3 vognkjæp 1 formand 1 tugthus 1 øgse 1
Text of Danish publication	372. En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtöj, og låsede döre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård et forsøg på at fange dem. Han lovede en mand ved navn Peder Tambo et hus for at give sig i lag med tyvene. Fra den tid var der ingen held med deres tyverier, for P. T. lavede det sådan, at han underrettede den mand, hos hvem der skulde stjæles, om tyveriet nogen tid i torvejen eller også fandt på at forhindre dette. Sådan vilde de en nat stjæle et får i Mosehuset, der ligger mellem Hellerød og Helligkilde. De fik også heldig fåret, og P. T. blev sat til at trække af sted med det, men da han havde gået lidt, lod han sig falde, slap fåret og lod det løbe. Endelig blev de fangede. De havde været hos syv mænd for at stjæle rug, men intet fundet. Den uæste mand skulde være ham i Vestergård i Søndbjærg, i hvis lade de vidste, der lå en dynge urenset rug. Deu forste nat de bestemte dertil, var ikke efter P. T.s hoved, han havde nemlig ikke fået tid til at underrette manden i Vestergård derom, lige så lidt som landsdommeren, og han siger da til spillemanden, at det var ikke værd at tage urenset korn, hvis de lod det ligge til næste nat. blev det renset forinden, og de behøvede ikke at frygte, at det skulde komme af loen, kjendte han manden i Vestergård ret, han var ikke så akkurat. Tyveriet blev da opgivet for den nat. og P. T. fik da lejlighed til at underrette vedkommende derom. Landsd. begav sig til Søndbjærg præstegård og gav befaling til, at tyvene skulde bringes til ham, når de var grebne. Da aftenen kom, gik manden i Vestergård tillige med tre karle ind og skjulte sig i laden, han havde en vognkjæp med sig, én havde et gevær, en anden en øgse. Midt om natten kom tyvene kjørende og havde sække med sig. Nu vilde spillemanden have P. T. til at gå ind og måle kornet op, og så vilde han selv stå uden for og tage imod det, men P. T. undskyldte sig og sagde, at han var ræd for at gå ind. Så tör jeg selv, sagde han og gik rask hen til ladedören, der sprang op af sig selv, skjöndt den var lukket i lås, og gik ind i laden. Her gav han sig til at måle uden at tænde lys, for han vidste nok. hvor kornet lå. Da nu karlene mærkede, at han var i laden, gav de sig til hviskende at lægge råd op, og det hørte spille- manden og for nu at få at vide, om der var nogen, tog han en hånd- fuld korn, og slog det i vejret sådan, at det skraldede på karlenes lædertröjer, da det faldt ned. De lod sig dog ikke mærke med noget, og spillemanden gav sig igjen tröstig til at måle. Nu syntes manden, det var på tiden, og så sprang han om i loen og løb på en sæk, der var opmålt, med de ord: Nu har jeg ham; ti han troede, det var spillemanden. Men snart mærkede han fejltagnlsen og befalede karlene i en hast at stille sig ved udgangsdörene, for at han ikke skulde løbe ud. Derpå løb han ind i stalden, hvor han havde hørt ham liste sig ud af stalddören, men det mislykkedes, da en af karlene allerede var der og truede med at skyde ham, hvis han kom derhen. Vel havde den karl en gang været spillemandens gode ven, men nu gjaldt venskabet ikke længere. Længe blev der gjort jagt på ham, og det var ikke muligt at få ham grebet, men omsider slap han ud på den søndre side af laden, hvor der var både en dör og en lem, og kun en karl til at passe på. Dagen efter blev han imidlertid greben på sin bopæl i Odby, ti i sækken, der var bleven tilbage, havde man bevis nok på, at han var tyven. Tyvebanden adspittedes da, og nogle af medlemmerne sat i Viborg tugthus, andre flygtede ud af landet. P. T. fik Tambohuset til belönning, men var i lang tid derefter bange for sit liv, ti tyvene havde truet med at hævne sig. H. A. B.
Map