Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00384

Story JAH_05_0_00384

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00384

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kollerup Tofthøj
Keywords associated with this story	hyrde 1 gifte 1 dige 1 veje 1 forved 1 rende 1 tælle 3 huje 1 broder 2 binde 1 tabe 1 slæbe 1 nem 1 potte 1 put 1 fly 1 værd 1 far 1 del 1 mat 1 armod 1 skifte 5 skikke 1 beholde 3 søster 1 kobås 1 slås 1 tale 1 lovlig 1 due 1 rodet 1 kun 2 ungkarl 1 love 1 hovedkulds 1 ihvordan 1 drukne 2 drukken 1 putter 1 elendighed 1
Text of Danish publication	384. Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthöj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan var han kommen til dem. Konen sad i armod og elendighed, men hun måtte ingen få af dem, endda hun vidste, han havde dem, for nu var pengene blevet hans afgud. Så gik han over til en mand, der hed Peder Östergård, for han kunde ikke selv tælle dem, og vil have ham til det. Han lægger alle duka- terne til side, og af dem var der mange. Så siger han, det gjör Kejj: Hvorfor lægger du dem til side? For det er tællepenge (o: regnepenge), de duer ikke, dem skal a have for at tælle dem. Et tossehoved var han jo, og så lod han ham også beholde dem. Yed Kejj nu kommer hjem, kommer han dog i tanker om, at det var fejl, han lod ham beholde dem, for pengene var jo da hans egne, ihvordan de så var. Så går han tilbage til ham og siger: A vil have mine penge igjen, for det er mine, dem må du ikke beholde. Ja, dem får du ikke, siger Per Östergård, dem skal a have, det er min lovlige ret for at tælle dem. Vil du ikke fly mig mine penge, siger Kejj, så går a hen og drukner mig selv nede i åen. Ja, gå du kuns, a vil gå med dig, siger Per. Så gik han også med ham, og Kejj render ud ad åen lige efter halsen og siger: Nu putter a mig. Ja, put du dig kuns, svarer han. Det er så koldt, siger Kejj. A, det er aldrig værd at drukne dig, kom op igjen. Så kom han op, og vandet løb af ham. Han fik sig jo ikke druknet, og han fik ingen penge alligevel. Per Östergård havde en sön og to dötre, og sönnen fik gården, da hans moder var død. Den ene datter var gift i Kollerup, og hendes mand hed Jakob i Kollerup, og den anden holdt hus for faderen og broderen. Ved Peder Östergård var syg og lå for døden, siger han til datteren: I har fået vel lidt til arvepart, a har nogle penge, dem skal dig og din søster skifte, men du skal være tro, I to skal dele dem, så hver af jer får det halve, men din broder skal ikke vide af det. Der sidder en sten et bestemt sted ude i skorstenen og han viste hende det den kan I tage ud, når a er død, og så skifte dem. Den dag der var begravelse, var den gifte søster også kommen hjem, og så taler den anden hende hen, da de var komne fra bordet, og siger: Der sidder nogle penge under den og den sten, dem skal vi skifte, men min broder skal ingen have af dem, det har a lovet min fader. Sa svarer søsteren: Det er så meget godt, men lad dem sidde lidt. Sa får hun hendes mand talt til side og fortæller ham det. Han far pengene pilket ud og får dem i hans lange stövler. Sa vilde han lige så hovedkulds til at have for og hjem. Sø- steren kom nu i gale tanker, der matte være noget ved det, siden de vilde så snart hjem, og sà hujede hun og skreg og tog i veje til broderen. Hvad er der ved det? siger han. A, nu rejser de af med min faders penge, som mig og hende skulde skifte. Min faders penge, hvor havde min fader dem? Han havde dem i skorstenen, svarer hun. Så kom de til at slås ude i gården, og ved han blev fesenteret, og de vender hans stövler, faldt de ud. Nu kom de til at skifte pengene alle tre. Sådan gik det til, det er ingen lögn. Den sölle Kejj han kom til at tjene pa Refstrup for hyrde siden den tid, og de penge, han endnu havde tilbage, tog han med sig dertil og grov dem ned i en kobås forved et par stude, men konen hun hk ingen af dem. Der blev han syg oppe, og så skikkede han bud efter konen, men da hun kom, kunde han ikke snakke og kom heller ikke til at snakke mere. Sa dode han der. Der kom en ungkarl i hans sted, der hed Per Loftluud, og han kunde aldrig holde et par stude bundne nogen nat. Sa gravede han ned for munden af dem, og han fandt pengene. For dem kjöbte han en gård, der hedder Loftlund endnu, og sådan blev han på en nem måde til gårdmand. Povl Madsen, G-adbjærg.
Map