Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00391

Story JAH_05_0_00391

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00391

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hobro Fandrup
Keywords associated with this story	smække 1 tabe 1 loft 1 ilde 1 tydelig 1 låg 1 salme 1 spå 1 far 1 tigge 1 husbond 1 stikke 1 holsten 1 sende 1 frø 1 tus 1 rette 1 udhus 1 sværd 1 spænde 1 forgøre 1 ridepisk 1 skjule 1 galt 1 kurere 1 bekje 1 medicin 1 hestepranger 1 skarpretter 1 arrest 1 krand 1 blok 1 borger 1 hamborg 1 kvaksalver 1
Text of Danish publication	391. En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har du taget den, så har du taget det, jeg har, og så skal det nok blive kjendt på dig eller dine börn. Sa blev hun en tid efter gift med en, fle kaldte Galten, og med ham havde hun en sön og en datter. Da han så døde, blev hun atter gift med Bjærg- manden og boede i den gård i Fovlum, der endnu kalde.^ Bjærggården. Men det gik sådan tilbage for dem, at det kom til at passe. Én so kan bråde ud det, én galt kan brade ind. Han hed nu ellers Niels Bjærggård og var be- kjendt som kvaksalver. Hos ham sögte de råd for alt, hvad der var forgjort, og han kurerede folk og rettede det, når man ikke kunde fa smör. Han havde ude i en krog imellem udhusene en hel del frøer, tusser og hugormekroppe, hvor af han lavede hans medicin. De to börn gik det meget ilde, som hestehandleren spåede, og sönnen stjal flere gange. Han la skjult på en mands loft i Fandrup tre dage, og siden rommede han med en svinedriver til Holsten. En præst i Ullits skal have set ham stå i Hamborg, spændt til en blok, og det er det sidste, man véd om ham. Datteren var født med en rød krands om halsen der, som sværdet siden kom til at gå. Det var ellers en kjön pige, og hun kom til at tjene i Hobro. Første gang byen brændte, havde hun så ondt af de brandlidte, at hun trak af sine egne klæder og gav dem. Men siden fristedes hun selv til at stikke ild pa byen, og hun döjede med at få det til at brænde, men da hun havde fået held af det, blev hun sjæleglad. For det hun var så ung, kunde hun være bleven benådet, hvis borgerne vilde have gået i forbon for hende. Men hendes husbond vilde ikke. Hun havde en kjæreste, der så pa henretteisen, og forst sang hun en salme, derefter faldt hun om og var besvimet. Skarpretteren sagde: Hun er bedre faren end de store borgere i Hobro. Der gik varsel for det hjemme, idet der blev slået tre slag på dören, og da de gik ud for at lukke op, var der ingen ting. Da hun var dömt, kom der ridende bud og slog med sin ridepisk tre gange på dören. Lige sådan hørte man låget smække i pa en lille kiste, der blev brugt til at sende hende fodevarer i i arresten. Strandby.
Map