Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00392

Story JAH_05_0_00392

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00392

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fovlum Hobro Gunderupgård
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 aften 1 dige 1 skære 1 læsse 1 marked 1 smæk 1 tabe 1 ret 1 besvime 1 efterår 1 anden 1 fod 1 hvile 1 salme 1 far 2 malt 1 mærke 1 ræv 1 fange 1 husbond 1 bad 1 lyde 1 be 1 skilt 1 ejer 1 farvel 1 mælde 1 forklæde 1 pinde 1 jævne 1 dom 1 læse 1 rette 1 sværd 1 vante 1 hin 1 ridepisk 1 proces 1 boge 1 hugorm 2 ulv 1 hestehandel 1 vidne 1 ga 1 streg 2 forbandelse 1 skarpretter 1 arrest 1 vognport 1 tinge 1 borger 1 tiendekorn 1 kur 1 hegseri 1 hegse 1
Text of Danish publication	392. Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hin- andens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svöbte et forklæde om halsen af den og gav den noget malt. mer. da de skulde se til, lå maltet i forklædet, og koen dode. En anden gang havde én sjaet et hovedløst sörn ind i foden af en hest. En tredje gang var en grisepold bleven borte for en mand, og da han en tid efter vilde jævne et gammelt dige, fandtes den begravet i dette. Bjærgmandenv boede i den gård, der den dag i dag kaldes Bjærggarden. Han var bekjendt som klog mand, og man sögte hos ham råd for hegseri. Ved gården var en lille krog mellem to huse, og der hængte en mængde froer og hugorme, som han brugte til sine kure. Fruedag skulde han altid ud i heden med et par store làdne vanter pa for at fange hugorme. Han var meget stivsindet, så han forte proces med Kjærulf på Gunderupgard, og da en mand ved navn Mikkel skulde møde pà tinge og vidne i sagen, sagde Bjærgmanden: I morgen skal bade en ulv og en ræv og en bjærgmand til ting med hinanden. Da han troede, at han ikke skulde kjore mere end en mil med sit tiendekorn, satte han en pind på det ene hjul for derved at male vejen, og så læssede han kornet af ved Strandby kirke, hvor det endnu la om efteråret, da folk kjørte til Kloster marked. Han havde en datter og en sön med sin forste kone. Datteren var fodt med en rød streg om halsen. Sagen var den, at moderen en gang, hun gik til hove, fandt en mantelsæk, som en hestehandler havde tabt osv. Der kom også til at hvile en forbandelse over begge hendes börn. Datteren kom til at tjene i Hobro osv. Da hun sad i arrest, hørte de hendes varsel i Bjærggarden. Det gav nemlig en aften tre smæk på dören, og nogle aftener efter kom der en ridende til dören og slog på den tre slag med sin ridepisk, samt mældte, at hun havde bekjendt. Hendes dom kom til at lyde på, at hun skulde rettes. Hun kunde nok have blevet fri, hvis alle de brandlidte vilde have tilgivet bende, men hendes husbond vilde ikke. Hun havde også en kjæreste, der kunde have friet hende og var til stede ved rettelsen, men han turde ikke. Hun sang den salme: Far verden farvel, da hnn gik til retter- stedet, men besvimede så, og skarpretteren sagde, inden han hug hovedet af: Hun er allerede død, hun er bedre faren end de store borgere i Hobro. Den røde streg, hun var født med, sagde man, var mærket for, hvor sværdet skulde gå. En sön, han havde med den anden kone, var også en hegsemester. Han havde læst i sin faders boger og havde en gang kaldt Fanden til sig ude i vognporten og var nær ikke bleven skilt ved ham igjen. Lærer Lauritsen, Strandby.
Map