Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00406

Story JAH_05_0_00406

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00406

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	menneske 1 nøgen 2 lås 1 paste 1 træffe 1 rende 1 fyr 1 marked 1 åben 1 nem 1 ren 1 sikken 2 bekjende 1 hurlumhej 1 vaske 1 savne 1 mistænke 1 lukker 1 synd 1 mangen 1 vindue 1 karlfolk 1 pine 2 løsne 1 bekje 1 tyveri 1 stuepige 1 ædru 1 arrest 1 værtshus 1 skatol 1 værktøj 1
Text of Danish publication	406. Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karl- folk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dörene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer og brød sig ingen ting om. Som hun nu står der helt nogen, siger hun til sig selv: Sikke mennesker vi er, når vi er nøgne. Så går hun i hendes seng og falder i søvn. Da rejser mennesket sig og går ind og lukker et skatol op og tager 3000 daler ud af. Han kommer ubemærket ud, men næste morgen savner de jo pengene. Der blev sådan hurlumhej om detn, og pigen bliver mistænkt, for hun kjendte jo det hele og gik alle steder, da hun havde været der i så mange år. Hun kommer da i arrest, og de piner og plager hende. Hun skulde bekjende og kunde jo ikke. De rele skruede hende sammen med værktøj og pinte hende sa længe, te hun sagde ja, for hun var i sa hard en pine, te hun kunde ikke holde til det, men når de løsnede hende, sagde hun nej. En af rettens folk paste på hende i hendes enlighed, og da beråbte hun sig sådan pa hendes uskyldighed. Sa sagde han, at det var synd, de gjorde ved hende, og det skulde nok give sig til kjende, når hun kom i hendes plads igjen, om det var sig sådan. Sa kom hun jo atter hjem, og pengene var henne og blev henne. En tid efter kom hun til marked min moder sagde, hvor det var, men a kan ikke huske det. Der træffer hun at komme ind pa et værtshus. Så sidder der et halvfuldt karlfolk. og da han ser hende, siger han: Sikke mennesker vi er, når vi er nøgne. Hun havde lidt så meget for det tyveri, at hun nok kunde huske de ord, og sa render hun hen til politier. at det skulde følge med. Hun havde fortalt dem, hvad hun havde gjort og sagt den aften, og da de kom ind i værts- huset, sad fyren der godt nok endnu. Så tog de ham uden videre, og han bekjendte også, for han var jo ikke ædru og var nem at tage. Men han kunde alligevel nok huske, at han havde ligget under sengen og hørt de ord. De fleste af pengene havde han sat til, så dem fik de aldrig mere. Petrine Kristiansen. Mollerup.