Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00409

Story JAH_05_0_00409

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00409

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lemvig Vandborg
Keywords associated with this story	banke 1 bosætte 1 forlise 1 låne 1 sne 1 veje 1 gruelig 1 hjem 1 træffe 5 følge 1 forvej 1 øvrighed 1 bevæge 1 nordmand 3 dale 1 kulde 1 ske 1 male 1 stakkel 1 tigge 1 tobak 3 rejse 1 stikke 1 bie 1 flyver 1 mål 1 gave 1 kniv 1 stodder 1 papir 1 skipper 1 love 1 stok 1 tåge 1 klare 1 bruger 1 strande 1 norg 1 snefog 1 norsk 2 kjæltring 1 rakker 2 bøde 1 rente 1 rakke 1 tamp 1 mode 1
Text of Danish publication	409. Der var to brödre, den ene var bosat i Vand- borg (?), og han hed Jörgen, den anden Sören. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bövling tog det. der var. Så fik skipperen papirer fra øvrigheden i Lemvig, at han måtte gå omkring og få en gave, og ingen måtte arrestere ham. Det træffer sà en aften, at det var noget sne og tåge, da kommer han sønder fra og vil ned til Lemvig, og så vilde han siden gå over til Norge, når det kunde blive vejr, men der træffer han denher Jörgen-kjæltring. Så vilde han have hans penge. Hvad! skal jeg give dig mine penge, jeg selv har tigget, dem har har jeg selv brug for. Ja men han kunde vel bevæge ham til det, og så tager han en stor lang kniv op. Uu, siger Nordmanden, jeg har også en kniv, og han tager den op. Ligesom nu rakkeren vil til at bruge hans, slår Nordmanden ham over armen med hans stok, te kniven flyver langt hen, og så bruger han hans egen og giver ham nogle flænger. Da han havde fået det, han tykte, går han til Lemvig og fortæller, hvordan det er gået. Da de sà kom ud at se efter, var kjæltringen lige godt væk. Norskeren kom endda ikke hjem, for det blev sådan vinter og kulde, at han kunde ikke komme af sted. Sa træffer han en dag at komme ind netop det sted, hvor rakkeren boede. Han vidste jo ikke i forvejen, hvor det var. Nu var Norskeren slem til at snue tobak og havde kjöbt noget, men ikke fået det malet. Sa gar han ind i det lille hus. Manden lå i sengen, og konen var et stort stærkt kvindfolk. Hør, mo'r, kan jeg ikke få hende til at törre mig det tobak? siger han. Da stodderen i sengen hører det norske mål, begynder han at stikke benene ud af sengen, og Norskeren bliver ræd, da de var to imod ham. Nu har mo'er nok min tobak tør, siger han. Hun vilde have ham til at bie. Jeg har mere endnu! og dermed løb han og lod tobakken være. Jörgen lovede nu, at hvis han kunde træffe ham igjen, skulde han da sådan og sådan. Det sker oppe i Lemvigs dale. De kommer op at fægtes, og det gik slemt løs. Men Nordmanden klarede sig. Han rendte til Lemvig og sagde, at nu havde han gjort det sådan, at han rendte ikke fra ham tredje gang. De kom så ud og fik hold i ham, og der var lige liv i ham. Jörgens broder Sören var slet ikke bedre. Han træffer at modes med en mand, der en aften i snefog kommer ridende fra Lemvig. Så anholder han ham. Til sidst siger han, at hvis han vilde give ham tre mark, så måtte han få lov at rejse. Nej, han havde ingen penge, han havde givet hver skilling ud til renter. Her ligger en gård henne, siger han, det kunde være mulig, a kunde låne dem der, om han ikke vilde holde hans hest, så længe han gik derind. Kjæltringen er jo trohjærtig nok, og da han så kommer ind til den anden mand, fortæller han, te sådan og sådan var det. Det var nu ret en tamp, og han siger: Det har gode veje, følg du med mig, så skal a give ham tre mark. Han tager en tyremie med og banker ham så længe med den, te han døde, inden han kom hjem, og den rejsende tog sin hest og red ad hjemmet til. Den gang var loven sådan, at hvis man ombringede en rakker, så var det kun tre mark i bøde. Niels Josef, Risgårde.
Map