Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00416

Story JAH_05_0_00416

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00416

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	farlig 1 sonde 1 bryst 1 stille 1 bande 1 træffe 1 skjorte 1 svær 1 sikker 2 lomme 1 læs 1 samle 1 kjendelig 1 pæn 1 blus 1 hund 1 miste 1 prøve 1 bund 1 allarm 1 vove 1 styrke 1 uld 1 forlov 1 fange 2 rigdom 1 åbning 1 anstalt 1 trænge 1 grave 1 befale 1 allerførst 1 passe 1 kræmmer 3 love 1 vælge 1 person 1 rydde 1 behjælpelig 1 mandskab 1 stopper 1 hist 1 udtale 1 skytte 3 kroere 1 kromand 1 overgive 1 brændsel 1 kule 1 kro 2 røver 2 pistol 1 vage 1 overmande 1
Text of Danish publication	416. Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, den- her afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven forsinket, han vilde så gjærne have været gjennem skoven til aften, men nu turde han ikke vove sig videre. Det kom han til at udtale sig med, og det hørte den anden. Så siger denher afsending, at det var der ingen fare ved, ban skulde også gjennem skoven, og så kunde de vejlede hverandre. Ja, siger han, det gjör uldkræmmeren, det var godt nok, men de var ikke uden to personer, og de var let overmandede, for sådan og sådan havde han hørt i mange år, te det var et farligt sted med røvere. Ja, det var det også, men det har ingen nød, der kan være så mange der vil, a skal nok sikre dig dit liv. Se, han lovede ham ikke mere, end han holdt ham. Så fik de jo lidt til livsophold, og så fik uldkræmmeren for hans vogn og kjørte ad skoven efter. Da de kom ind, hvor det skulde gå for sig, trak ledsageren en flöjte op af hans lomme og gav nogle signaler i, og strags havde de de el- leve mand. Det allerførste de kom, så trækker den ene af dem en pistol op og holder for kræmmerens bryst. Men den anden stopper ham af: A har lovet at sikre ham hans liv, og derfor har vi ham nu her, ellers havde vi ikke haft ham. De holdt så som et lille råd, men så blev det, som ledsageren havde befalet. De tog kræmmeren ned af vog- nen, væltede hele læsset af på landevejen og tömte vognen til bunds, trak så kræmmeren af hver klædetråd, han var i, om det så var skjorten, satte ham på vognen igjen og gav ham forlov til at kjøre enten frem ad eller tilbage. Så valgte han at kjøre tilbage til kroen, hvor han var kommen fra. Imens han nu havde gjort den rejse, var der kommet en herregårdsskytte til kroen; han havde gjort jagt på egnen om dagen og vilde være der om natten. Han fik jo for- tællingen at høre, og så siger han: Dersom I vil nu være mig behjælpelig med at samle noget mandskab i nat, så skal a hjælpe jer i morgen med at fange den røverbande. Det gjorde kromanden anstalt for, og de fik en passende styrke med og drog ind ad skoven til det sted, hvor han havde mistet hans læs, det var kjendeligt nok på vejen. Skytten havde to store hunde, og dem slog han løse på pladsen. Hvor de slår nu allarm inde i skoven, siger han, der skal vi have sögt. Så løb hundene og var henne et bitte stykke tid. Endelig lod de høre fra dem, og nu kom folkene ind på en lille grön plads, der var inde i egetyk- kenet. Her skal vi have gravet, siger han. Det kan jo ikke hjælpe, her er så grönt og så pænt, sagde nogle, men endelig prøver de til og graver hist og her og træffer sa på en svær stor egelem. Så blev der jo en forfærdelig fægtning, for roverne skød op gjennem åbningen, og ingen kunde trænge ned til dem. Det blev de ved med, indtil en gammel bonde sagde: Ja, det skal vi missæl snart få råd for. Sa slæbte de en del brændsel og törre enebær sammen, og så stilte de det an som et blus. Da røverne nu så, hvad der skulde ske, så overgav de dem, og kulen blev så ryddet. Der var en rigdom, te skytten kunde kjobe den gård, hvor han var skytte den lå vist sønden for skoven og uldkræmmeren fik hans sager igjen og endda noget mere. Mikkel Hansen og Jens Bæk, Lille-Tåning.