Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00440

Story JAH_05_0_00440

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00440

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	skrækkelig 1 smide 2 stoppe 1 eftermiddag 1 betale 1 vand 1 øvrighed 1 pæn 1 bekjende 1 dam 1 hav 1 knæ 1 gjætte 1 fejle 1 frakke 1 pige 1 glemme 1 føde 2 forklæde 1 nål 1 møllersvend 2 forholde 1 forstand 1 bevare 1 va 1 sandse 1 klippe 1 bilde 1 vide 1 kradse 2 mølledam 1 synt 1 drukne 2 betænkelig 1 forhør 1 fovsel 1
Text of Danish publication	440. Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun skulde blot sige det til ham. En dag var hun ikke rask og blev ved at gå af buggehuset og ind, og han blev ved at se efter hende, og så tykte han, hun blev så længe der inde. Så gik han derind til hende, og der fødte hun barnet. Så svejrede hun hendes forklæde om det, og så han hans frakke, og så rendte han hjem til hans moder med det, og da han kom tilbage, bildte han hende ind, at han havde smidt barnet ud i mølle- dammen i forklædet, og så gik hun i 2 år i den tro, at barnet var druknet. Men han betalte jo moderen for at have det. Hun vilde have at vide, hvor det var fra, men han sagde, at det kunde være hende det samme, men hun skulde være god ved det. Så en søndag eftermiddag vilde han have hende med ud at se til hans moder. Da var denher lille pige godt 2 år, og hun var så pæn og kom hen til dem, og han tog den op på hans knæ. Så vilde han også have hende til at tage den op til sig. Hav hun så havde gjort det, løb vandet i hans öjne, og så siger han, om hun kunde gjætte, hvad det var for en lille pige. Det er min og din, som du aldrig har vidst andet om, end at jeg havde druknet den. Hun så betænkelig til den, men blev lige godt gal og kunde ikke lide at se den, og så lovede hun for, at hun skulde nok få den af med livet på én facon. De gik hjem, og hun kunde ikke glemme det. Så en aften gik møllerdatteren op ad skoven te'n og hen efter huset, og da var den gamle ude at vande hendes 2 køer og sandse med dem. Så gik hun ind og stak en stoppe- nål ned oven i den lille piges hoved. Lav den gamle kom ind, lå barnet på gulvet og skreg. Hun kradsede sådan oppe oven i hovedet, og den gamle vidste ikke, hvad hun fejlede. Da barnet blev ved at kradse, kom hun i tanker om at få folk hentet. Lav de kom, klippede de hendes hår af der oppe i hovedet, og så blev de stoppenålen vaer, der var lige så meget synt af den, te de kunde trække den op med en noppeltange. Der blev jo megen snak om det, og ingen kunde forstå, hvordan det forholdt sig. Den gamle var så uendelig kjed af det, og hun snakkede med hendes søn om det. Han snakkede igjen med hans kjæreste, og det kom vidt omkring og kom endelig også for øvrigheden. Moderen kom i forhør, og så bekjendte hun og blev arre- steret. Men møllersvenden gik helt fra forstanden over det. Han tykte jo, at det var skrækkeligt, nu havde han op- bevaret barnet så længe, og så kunde hun endda gjøre det ved det. Ane Marie Pederdatter, Egliolt.