Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00449

Story JAH_05_0_00449

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00449

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjøbenhavn Egtved
Keywords associated with this story	banke 1 plet 1 smide 1 gifte 1 aften 1 kjole 5 skrive 1 soldat 1 træffe 1 grå 1 ærme 1 redde 1 pandekage 1 frelse 1 bekjende 1 kylte 1 forsigtig 1 arm 1 vove 1 fange 1 skikke 1 åbne 1 fin 1 dom 1 æbag 1 hug 1 kjæreste 3 rettersted 1 såe 1 bagdel 1 sukker 1 røve 1 love 1 kasse 1 doktor 1 bilde 1 ledig 1 tørre 1 save 1 ordre 1 henrette 1 skarpretter 1 skrift 1 håb 1 forgive 1 halshugge 1
Text of Danish publication	449. Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stödt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode og blev begravet. Nu var der sådan snak omkring i byen om, at han gik igjen. Hans Rod af Bølling kommer til ham en gang, og han kunde nok se, at det var ham, for han kunde kjende det på, at han svinkede altid så meget med den ene arm, og så havde han en lille grå kjole på. Han gik da til præsten og sagde, at sådan og sådan var han kommen til Julius der ovre på vejen, men han turde ikke vove at snakke til ham. Så siger præsten, at han skulde se at træffe ham en gang mere, men han måtte ikke gå forsætlig efter det, han skulde se at få et andet ærende. Når han så kom til ham, skulde han sige: Hvad, er det ikke dig, Julius, hvad går du efter? Så gik han også, men gik flere aftener og traf ham ikke. Endelig en aften kommer han jo til ham, men så var han snart rede til at gå forbi ham, for han blev ræd. Men da han kom om æbag til ham, så kunde han kjende kjolen igjen, og så blev han klog på, at det var ham. Hvad, er det ikke dig, Julius? Så vender han sig om og siger jo. Hvad går du her efter? A har ingen ro i min grav. Det sagde han tre gange, og så snart han havde sagt det, så var han rent væk, og han kunde ikke se ham mere. Nu skyndte han sig over til præsten og for- talte ham dether. Da var det fem ár siden Julius var død. Så skriver præsten til Kjöbenhavn, og de får lov til at kaste ham op og bærer ham så ind ad skrifthuset. Kisten var hel og slet ikke i stykker. De satte nogle favnstykker op bag den og styede den sådan af med dem. Doktoren var jo med, og han savede overstykket af hovedskallen af ham, og det kom i en kasse og blev forseglet og skikket til Kjöbenhavn. Der sad rottekrudet oppe i, og det varede så ikke længe, inden det kom, at han var forgivet. Hans enke blev fanget, hun hed Lisbet, og bekjendte jo lige strags. Den karl, hun var kjærester med, han lovede, at han vilde komme ug frelse hende, og det håb levede hun ved den hele ganske tid, om det så var den tid hun blev kjørt ud på retterstedet, så havde hun håbet endnu. Den dom var kommen, te dersom der var en, der vilde gifte sig med hende, så måtte hun blive reddet, og det havde kjæresten lovet. Hun havde hovedtöj på, og det skulde jo af, men knappenålene satte hun nok så forsigtig i hendes ærme og vilde ikke have kylt væk, for hun ventede jo at få det på igjen, og hun havde fået en fin ny sort kjole på, inden hun kom af sted. Men kjæresten kom jo ikke, og så blev hun jo henrettet. Da hun stod på skafottet, kom der én ridende så hurtig, og de troede, at det var ham, og krindsen blev åbnet af soldaterne, der var ordrede dertil fra Frederits, og han red lige derind, men så var det lige godt ikke ham, det var nok hendes broder. I lav skarpretteren var færdig, så tørrede han hans ögse af nede på bagdelen af den her sorte kjole. Nu blev hun smidt i en kiste og sat ind ad skrift- huset en nat over. Men om natten var der en, der gik til og stjal hendes sorte kjole, og den såes i Egtved kirke flere år efter med pletten for røven, der var en kone, der gik i den. Der, hvor hun blev halshugget, der er siden bleven bygget en fabrik, som hedder Kildeværk, og dør- træet skal være lige på det sted, hvor hovedet blev hugget af hende. Hende og hendes mand boede i Egtved, og Kil- deværket er imellem Kolding og Lunderskov neden nogle Store banker. Ane Marie Pederdatter, Egholt.
Map