Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00465

Story JAH_05_0_00465

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00465

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mariager Skrødstrup skov Trudsholm Stangerum
Keywords associated with this story	alvor 1 mistanke 1 eftermiddag 1 træffe 1 mave 1 fyr 1 smed 2 væve 1 tykkes 1 slæbe 1 sko 1 hale 1 travl 1 pege 1 ren 1 spasere 1 hugge 1 spillemand 1 hård 1 skovfoged 1 hytte 1 mat 1 betyde 1 fange 1 lokke 1 rejse 1 nægte 1 holsten 1 opmærksom 1 begrave 1 justese 1 strup 1 dandst 1 æbag 1 gods 1 drik 1 kjæreste 1 spilt 1 velstående 1 ramme 1 rigsdaler 1 mindelig 1 ihvor 1 morads 1 stene 1 kradse 1 tilbyde 1 pranger 2 henrette 1 sal 1 skelet 1 gjæstekammer 1 foregive 2 herberg 1 kammerdør 1 merskumspibe 1 arrestere 1 øgse 1 øgs 1
Text of Danish publication	465. Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en sön, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. Ja. Her har du en bitte skilling, sig mig, hvad det er med. De er ved at stene knivene, og så er de ved at slæbe ris ind, for ovnen skal varmes i nat, og du skal steges æbag efter. Det er godt, min bitte pige, jeg skal huske dig. Så havde han en solvbeslagen merskumspibe og en solvrydder, det lagde han på bordet, og så gik han ud og vilde se til hans hest, han foregav, at den var syg, og han skulde ud at røre den. Da han nu havde ladet de sager ligge, så havde de ingen mistanke, for ellers havde både sönnen og faderen jo taget ham strags. Så red han så stærkt han kunde kradse derfra, og de skjød nok efter ham, da de mærkede, at det blev til alvor, men de ramte hverken ham eller hesten. En snes år efter kom der forespörgsel fra Holsten af om den pige, om hun var levende. Det var hun, men i fattig omstændighed, og så sendte han hende 8000 rigsdaler. Det var jo sådan velstående folk, véd vi, og så havde de fået en pige at tjene, der var født i Sören Krages gård i Stangerum. Hun kommer nu der og skulde lære at væve, men så bliver hende og sönnen kjærester; hun bliver lokket, og han må jo ikke få hende. Så en hellig-eftermiddag siger han, om de skulde ikke ud i skoven at spasere, som de havde så tit gjort. Jo. Han tager hans øgse med sig, og det bliver hun noget kjed af og siger, hvad det skulde betyde. Han foregav, at han gik aldrig i skoven uden at tage den med, for der kunde være et og andet, han vilde have med sig. Så går hun hen ad en sti, og han går bag ved og hugger så øgsen i hende og begraver hende i Langsig ved siden af landevejen til Mariager; der var helt morads og torvegrave. Men så en nat, da stod hun uden for hendes faders og moders seng i Stangerum og siger dem. hvordan det er gået til. De sörgede så for at få pigen gravet op igjen, og hendes lig kom til Stangerum og blev begravet. De vidste nu også besked om, hvem der havde gjort det, og så skulde Odderen jo fanges, men han römte derfra, og de kunde ikke finde ham. Så var der to mænd, der tilbød at lede ham op. de kunde kjende ham, ihvor de traf ham, sagde de, det var Smede-Rasmus i Blen- strup og en i Enslev, der også hed Smede-Rasmus. De rejser nu og træffer ham ovre Nörrefjord et sted, hvor der var gilde. Da han sa dem. sa kjendte han dem lige så godt, som de kjendte ham. Nu var det om at hytte sig, for han vidste, hvad de kom efter. Så gik han, uden at de mærkede det, ind i et gjæstekammer ved siden af salen, hvor de dandste. De spörger jo om ham, men der var ingen, der vilde sige noget. Men sa spillemændene, lige som de spilte, pegte de efter kammerdøren med buen, og endelig bliver mændene opmærksomme på, at der matte han være. De går så ind og tager fat pa fyren, og han ma følge med dem til Mariager. Mogens Marsvin fra Trudsholm kom så dertil og skulde hente ham, for Odder- huset hørte til Trudsholm gods. Så blev Odderen bunden i halen af hans hest og sådan kom han fra Mariager til gården. Da han kom til Kastbjærg møllebro, bad han sa mindelig om en drik vand, men det blev ham nægtet. Den gang han så kom til Trudsholm med ham, sad hans fader og moder der arresterede og sa en, der hed Mikkel Mave, som havde sat ild på Hem præstegård den samme tid og var med dem i deres skidt. De fire blev henrettede én dag på en höj i Skrødstrup skov. Da den ny ejer kom til Trudsholm, vilde han have kjældrene gjort rene, og så fandt de skeletter, lænkede til pæle, gravet ned i jorden med bindsier som til et andet hoved. Der var det, Odderen sad nede. Ja, det var en hård karl, den Marsvin. Peder Justesen Kristensen, Dalbynedre.
Map