Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00613

Story JAH_05_0_00613

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00613

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvalløs
Keywords associated with this story	tænde 1 stille 1 allerbedst 1 faste 2 more 1 bæger 1 forestille 1 slagsmål 2 slukt 1 nedre 1 kommers 1 herut 1 regne 1 spek 1 alter 1 godnat 1 skjul 1 ærlig 1 slagen 1 rakker 4 rak 1 rakke 1
Text of Danish publication	613. I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rak- keren og hans kone havde ingen börn, men gjalleren havde to, en datter og en sön. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for gjalleren vilde regnes for ærlig, og rakkeren kaldte de for uærlig; han måtte nok komme til alters, men skulde drikke af bunden af bægeret, og når han var i arbejde med andre folk, så skulde han sidde ved den nedre ende af bordet og spise. Så en nat, karlen var der ovre, da havde både rakkerens og gjallerens folk været i Randers dagen för, og gjallerens fortalte, at de havde været i slagsmål med rakkeren, og han lå i Hvolbæk og var slagen sådan og sådan, te han kunde ikke gå. Det morede gjallerens dem nu over. Men ligesom de sad allerbedst, kom rakkeren og slog dören op og råbte: "Herut, I utöj!" Så flöj de op, og hver greb en stor lang kniv, og der blev sådan et myrderligt slagsmål der ude. Lyset blev slukt, og karlen vidste ikke andre råd, end han greb bordet og holdt oven over sig og sad i en krog med det, indtil spek- taklet havde ende. Han kom så op og stillede bordet an og satte sig ved det, og da de havde fået lyset tændt igjen. sad han jo ved bordet som forhen. Det skulde da ikke forestille, at han sådan var kroben i skjul. Men han så jo efter at sige godnat, og komme af sted, så snart han kunde. Hans faster havde aldrig kunnet lide, at han gik derover, og siden kom han der heller ikke, han havde fået nok af det nu. Kirsten Marie Pedersdatter. Hornslet.
Map