Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00721

Story JAH_05_0_00721

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00721

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hove Ramme
Keywords associated with this story	trække 1 ungdom 1 trup 1 slagte 1 skind 1 kat 2 stud 1 kalv 2 ilde 1 stol 1 true 1 hugge 1 skjæg 3 stakkel 1 grim 1 berede 1 holsten 1 glemme 1 minde 1 jævne 1 gaffel 1 knippel 1 skikkelig 1 morskab 1 våben 1 klippe 1 herremand 1 flå 3 beskidt 1 ondskabsfuld 1 rakker 2 halvtosset 1 fortjene 1 skid 1 alvorlig 1 rakke 2
Text of Danish publication	721. Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at han også kunde få at se den morskab. Da manden så, hvad Morten havde gjort, gik han ind og hentede et par ringkobler, og så jævnede han det sådan med Morten, at han aldrig glemte det siden. Af en gammel mand på 87 år har jeg hørt følgende, som han kan mindes fra sin ungdom: Vesten for Lemvig kjendte vi kun tre rakkere, nemlig Jörgen Kristian i Hove sogn, Jörgen i Ramme og Morten Danielsen. Den sidste var det, vi kaldte Grimskjæg, fordi han havde sådan et langt, grimt og beskidt skjæg. Alle rakkerne havde langt skjæg; der var den gang ingen her i egnen, som enten ikke bar- berede sig eller klippede sit skjæg. Jørgen i Hove var halvtosset. Han og Jörgen i Ramme var meget skikkelige, og derfor havde de også meget at fortjene ved rakkeriet, det vil sige: aflive hunde og katte, slagte og flå kalve og heste, skjære lam og kalve og sådant. De levede her nede indtil godt 1820. Morten Grimskjæg var ellers af hn familie. Han var herremandens sön fra Spötrup i Salling, og han var bleven rakker jpå følgende måde. En dag, som de sad og spiste, huggede drengen en gaffel i en kat, så katten döde. Öjeblikkelig skar de dugen for ham, og så blev han rakker (!) Morten var ikke at stole på. En gang havde Niels Stockholm på Herpinggård været i Holsten og solgt stude. Da han red hjem, kom Morten imod ham, tog fat i hesten og truede ham med en knippel, hvis han ikke gav ham de penge, han havde med sig for studene. Stockholm havde ingen våben hos sig; men han snakkede så alvorlig med Grimskjæg, at han ingen fortræd gjorde ham. Siden kom Grimskjæg også tit til Herpinggård og blev også taget vel imod. Morten Grimskjæg var sort og skiden af ansigtsfarve. J. Gr. Pinholt.
Map