Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00742

Story JAH_05_0_00742

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00742

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jerup
Keywords associated with this story	bord 1 kjære 1 nævne 2 stad 1 synke 1 skab 1 ret 1 finde 1 uhyre 1 trille 1 strand 1 nytte 1 stakkel 1 sorg 2 uge 1 armod 1 nægte 2 lever 1 mælde 1 fortære 1 ste 1 enes 1 papir 1 fremme 1 agt 1 straffe 1 skipper 5 indhold 1 foged 1 ramme 1 vedblive 1 foruden 1 svæve 1 røve 1 kasse 1 værge 1 bopæl 1 båd 1 kikkert 1 mand 1 mandskab 1 tilbyde 1 plyndre 2 herred 1 elendighed 1 håbe 1 nøje 1 skpre 1 røver 1 førend 1 trøst 1
Text of Danish publication	742. Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mand- skabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og mandskabet gik under. I kisten var flere hundrede daler foruden en del stads til hans kjære- ste, ti det var hans agt at holde bryllup, når han kom hjem. Kisten kom rigtig nok i land og blev funden af to mænd fra nærheden af Jerup, der slog den i stykker og bemæg- tigede sig dens indhold. Skipperen og folkene kom senere i land, og i sin kikkert havde skipperen fra båden set de to nævnte mænd plyndre kisten, han kunde endog godt kjende dem, men de nægtede alt. Han tilbød finderne eller rettere røverne alle pengene, når de vilde levere ham de papirer, der var i kisten, men det var det samme, de vedblev at nægte. Nu mældte skipperen alt til herreds- fogden, der tog til de nævnte mænds bopæl, hvor han holdt en nøje ransagning, men den ene mand hk alt det plyndrede i en seng og konen i sengen, og indbildte så retsbetjentene, at hun var syg. Den stakkels skipper måtte således rejse uden nogen trøst. Dog førend dette skete, bad han, at det måtte blive kjendt på dem og deres, som også rigtig er sket. Hvert år til jul så man hver aften ved en vis tid et uhyre stort ildhjul komme trillende fra havet op til hoved- røverens gård, hvor det blev ved at svæve frem og tilbage indtil hen imod dag. Der ramte dem tillige andre straffe: den enes börn døde alle sammen, og selv blev han så ådig, at han kunde fortære over 3 skpr. rug om ugen, så han døde i stor armod. Den anden blev vel en rig mand, men han døde i stor elendighed og havde stor sorg af hans börn, og endelig föjede det sig således, at alt det, han havde røvet og gnedet (gniet) sammen, til hans store sorg inden hans død var i fremmedes værge, uden at komme nogen af hans egne til nytte. L. C. P.
Map