Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_05_0_00777

Story JAH_05_0_00777

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAH_05_0_00777

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Farup Hillerup
Keywords associated with this story	styrte 1 skabe 1 tænde 1 dag 1 forfærde 1 kiste 1 gribe 1 tyk 1 time 2 tort 1 løbe 1 mandfolk 1 fare 1 samle 1 tilsidst 1 ren 3 løb 1 foder 1 skridt 1 koge 1 dand 1 vestlig 1 halvanden 1 storstue 1 frø 1 varm 1 varme 1 krop 1 tænke 1 snar 1 hæve 1 kravle 1 nøde 1 værst 1 gynde 1 vare 2 kasse 1 øverst 1 vade 1 gulv 1 opstille 1 kaffe 1 handelsmand 1 søkke 1 svigerfader 1 frossen 1 januar 1 spolere 1 kunstig 1 julegilde 1 beværtning 1 nogenledes 1
Text of Danish publication	777. Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at de griber, hvad de kunde få, en et forklæde om hovedet, en anden en hat, og så farer de hjem til Farup, men koner og börn blev. hvor de var. Så varer det kun en times tid, da var vandet uden for vor dör, og isanglerne svömmede der ude, for stranden havde jo været frossen. Inden vi tænkte på det, sivede vandet ind i stuen gjennem uderdören. Min mands broder var handelsmand, og butiken var hævet en halv alen over det andet gulv. Så var vi der lidt og vidste næsten ikke, om vi skulde kravle op på loftet eller ej. Men da der var gået en times tid, sank vandet. Imens stod vi og frøs som hunde, og det var ellers en kunstig dands, vi der fik. Den gang vandet igjen var ude, slog vi et godt lag tort sand på gulvet og så begyndte vi at dandse igjen for at fa varmen i kroppen. Vi selv boede ellers i Hiller up i en gård nok så vestlig, og så var vi kjoreude derover til Kjærbøl. men da min mand og hans broder hørte, at vandet var ved Farup, tog de hver en af vore heste og red over til vort hjem, imens min svigerfader og jeg blev tilbage. Om morgenen efter, da vi kom op, lå det lige så tykt af isangler op imod dören. Da mandfolkene så var komne til den øverste gård i Hillerup, måtte de sætte hestene ind der og vade det övrige stykke af vejen. De måtte skyde isanglerne til siden for hvert skridt. Min mand kom så anden dagen tilbage til os for at fortælle, hvordan de havde det hjemme. Det var da nogenledes, sagde han, men vi var nødte til at blive, da vi ikke kunde komme hjem. I dagens lob tog mange af de fremmede hjem, så vi var ikke så mange næste aften. Vi havde lige sat os til at spille kort, da én kommer til at se ud ad vinduet, og da gynger isanglerne op og ned udenfor. Alle styrter nu til vinduerne og siger: Vandet er slet ikke løbet ud, nu har vi det igjen. Dette her ser galt ud. For det var i ebbetiden, og det stormede svært. Nu er der ikke andet for, end at vi skal samle op på loftet, hvad vi kan. og sukkerkasser og andre varer blev sat op på skabe og kister. De to karle, der bar op, blev så ved så længe de kunde, og så stod de tilsidst og holdt imod dörene, men til sidst måtte de også op, og da kom vandet styrtende ind i huset. Hen ad klokken to kunde vi se, at vandet be- gyndte at søkke. Det var gået ind i kakkelovnen, og vi havde nær aldrig fået tændt ild igjen og kaffe kogt at varme os på. Smördritlerne, som karlene havde sat for dörene, fandtes anden dagen oppe ved kirken. I Farup måtte folkene også op på loftet, og de havde lagt hestegjød- ning for dörene og sat kasser og tønder for dem, at det ikke skulde slå dem op. Den gang vi så isanglerne gynge uden for vinduerne, var min mand strags løben hjem igjen til Hillerup, og var så snar han kunde. Da sad pigen oppe på bordet og græd, og vandet var en halvanden alen oppe der inde. De havde fået svin og får op på loftet, men køer og heste måtte stå, som de var. Det så ikke godt ud, da jeg kom til mit hjem Fjælegulvet i storstuen stod med den ene ende op mod loftet. Men det værste var dog, at meget af vort foder var spoleret. Marie Vind, Hornum.
Map