Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00023

Story JAH_06_0_00023

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00023

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	rig 6 fornærme 1 læsse 1 hilse 1 hore 1 pen 1 flæsk 1 vanke 1 læs 1 ve 1 ansigt 1 græde 1 ost 1 tilfreds 3 præse 1 takket 1 lyde 1 mælde 2 gave 1 konfirmere 1 fede 1 få 1 tænke 2 sondag 1 fjerding 1 give 1 de 1 aflagt 1 snarest 1 takke 1 gene 1 gudstjeneste 1 gjæs 1 sjette 1 bon 1 konfirmant 3 tiltænke 1 snes 1 november 1 bedrive 1 konfirmation 1 forladelse 1 mo 1 konfir 1 ho 2
Text of Danish publication	23. En præst lod tillyse sondag för november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da præsten nok så fornöjet fortalte hende det, det bliver ikke så meget, som du tror, han er en stor gnier. Förste gang konfirmanterne mældte sig, havde de allesammen indgangspenge med, men den rige mands datter havde ingen ting. Da præsten kom ind til konen med pen- gene, sagde hun: Nå, hvor meget gav hun? Slet intet. Nu gik vinteren hen, og alt gik ellers godt nok. Den sidste dag, konfirmanterne mödte hos præsten, havde de atter noget med, men den rige mands datter havde endnu intet. Det blev præsten fornærmet over. Som han nu exa- minerer dem i lærebog og bibelhistorie og kommer til hende, siger han: Hvorledes lyder det sjette bud? Hun svarer: I skal ikke bedrive hoer. Nej, det hedder: Du skal . . . . Om forladelse, jeg vidste ikke, at jeg måtte sige du til fåer. Det stödte ham endnu mere. Har du aldrig tænkt på nogen kjæreste? Jo, svarer hun, det kan jeg ikke sige mig fri for. Ja, da er det lige sa fuldt, som du har bedrevet hoer. Nu kan du gå hjem, jeg kan ikke konfirmere dig. De andre blev antagne, og hun gik græ- dende hjem. Da hendes moder hørte, hvordan det vargået, begyndte hun også at græde og sagde til manden: A, ve mig, arme kvinde, at jeg skulde opleve den dag, det har vi for din gnivornhed. Giv dig tilfreds, lille moer, siger han. Jeg har fedet to fede beder, og så tager vi dem og en side flæsk, et par snese æg, en fjerding smör og sådant noget pilleri og læsser i vognen og kjører op til præste- gården, så kan det vel blive godt endnu. Ja, det var hun godt tilfreds med. Han spörger nu datteren ud om, hvor- dan det gik den sidste dag ved præsten, og selve konfir- mationsdagen lige för kirketid kjorer karlen op i præstegår- den med læsset, hvor der også var nogle gjæs, et par ost o. s. v. Han kommer, ligesom præsten skal af sted, og han siger til konen, at hun skal tage godt mod ham. Da han kommer til kirken, hilser han smilende på alle, og den rige mand især. Han havde sagt til datteren, at hun skulde følge med de andre konfirmanter, som hun plejede, og det var præsten vel tilfreds med, så hun blev konfirmeret sa vel som dem. Da loftet var aflagt, gik den rige mand af kirken og ned til præstegarden, hvor karlen endnu holdt med læs- set, som han lod ham kjore hjem igjen. Da gudstjenesten var til ende, og præsten kom af kirken, kom lian til manden og haus kone og takkede dem meget forbindtlig. A der er ikke noget at takke for, svarede han. Jo, jeg véd nok, hvad jeg véd. Men da han kom hjem, blev han rigtig nok noget lang i ansigtet. Han kjorte ned til bon- den. og de kom så til rette om deres sager. Præsten fik alt det, der var tiltænkt ham og endda 10 daler til, som datteren skulde have haft med den sidste dag. Men han lod jo præsten hore. at nar han havde tænkt pa at give ham noget, så var det jo lige sá godt, som han virkelig havde fået det. Siden var de dog de bedste venner. Johannes Pedersen, Skader.