Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00064

Story JAH_06_0_00064

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00064

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vedersø
Keywords associated with this story	farlig 1 fadervor 1 kjære 1 tie 1 forstyrre 1 tykkes 1 tilstå 2 liste 1 forstå 1 midte 1 stemme 1 vende 2 græde 1 klemme 1 kant 1 knæ 1 nytte 1 ost 1 lokke 1 glemme 1 tro 2 huske 1 farvel 1 åbne 1 konfirmere 1 krumme 1 snakke 1 tom 1 herud 1 papir 1 bevis 1 betænke 1 jæger 2 stød 1 snarest 1 bojet 1 person 1 hviske 1 klog 1 træsko 2 fornem 1 stive 1 kristendom 1 tykke 1 bibel 1 folde 1 beskrivelse 1 berette 1 anstrængelse 1 elendig 1 bon 1 forende 1 skolemester 1 tilgivelse 1 katekismus 2 mads 1 maske 1
Text of Danish publication	64. En af de förste dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dör, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde gjærne bede præsten komme herud og berette Kirsten, min kone, for hun er syg, og a tror ikke, hun lever. Præsten fortæller nu videre: Jeg fik en lang beskrivelse over, hvad vej jeg skulde gå, hvor jeg skulde holde til ost, og hvor til vest, og hvor vejen gik en krumme til nord, og hvordan Madses hus så ud, og jeg lovede så at komme snarest. Mads sagde farvel og tak og fik sig atter vendt og forsvandt med samme legemsdel, som jeg forst havde set af personen. Dog, da han var kommen i træskoene, åbnede han atter dören, stak overkroppen ind og sagde: Det er sandt, a glemte at sige Dem, at når De nu kommer ned til hende, så må De endelig ikke blive vred, for det hun snakker for meget op med Dem, for hun har altid været noget tombet af sig, hun har ikke lært andet end hendes katekismus. Ved det ord katekismus gav Mads stemmen noget overlegent og medynksfuldt. I tykkes maske, Mads, at 1 er mere stiv i papirerne, sagde J. Ja. a er ellers godt lært, når a skal selv sige det. Ja, nu skal jeg strags komme, så skal jeg nok prøve, hvem af jer der kan mest. J. fandt da ud til Mads. Kirsten var en lille sammen- bojet, udtæret skikkelse, der la i sengen. J. begyndte at tale til hende, og han kunde strags se, at hun var med. Der kom liv i hendes træk, og öjnene begyndte at spille. Da han omtrent var kommen til midten af, hvad han havde betænkt at sige, gjorde hun en anstrængelse, som om hun vilde sige noget. Han tav da stille, og Kirsten gjengav ham nu i enfoldige ord alt, hvad han havde sagt til hende. Så foldede hun som et barn sine hænder og föjede dertil et salmevers og en bon. Imidlertid havde J. lagt mærke til Mads, men kunde ikke forstå, hvad det var, der gik af ham. Det fik han dog snart at se, ti hurtig listede han sig hen til forenden af sengen og gav Kirsten et lille stød, idet han hviskede: Hold din mund, Kirsten, det er præsten. J. vendte sig da om til Mads og sagde: Hør, Mads, når I ikke vil andet, skulde I dog lade være at forstyrre os, vi to forstår så godt hinanden og kan så godt tale sammen. I talte ellers, som om I kunde en farlig mængde, og at Kirsten ingen ting kunde, men endnu har jeg ikke hørt det mindste af jer, imens jeg må tilstå, at Kirsten kan mere, end jeg havde troet. Kjære Mads, har I dog ikke også et lille ord at sige Vorherre? Lad os dog høre lidt. Sådan blev Jæger ved at klemme Mads, til han gav sig til at græde, sank på sine knæ og læste sit fadervor. Tak, Mads", sagde J., det gjorde mig godt at høre." Derpå vendte han sig til Kirsten og sagde: Jer mand sagde, at I ingen ting kunde, og nu høier jeg, at I kan endda ikke så lidt, hvor- dan har I alt lært det?" Anej," sagde hun, a har jo altid været et sölle tom bet barn, der ingen ting kunde lære. A begyndte at gå i skole, men det blev ikke til noget der. Så sagde til sidst skolemesteren, når a kom i dören: Nå er du der, Tombet-Kirsten, du kan gå din vej igjen." Men så var der min moder, hun talte med mig og sagde, at det ikke gjorde noget, de andre kaldte mig tombet, for Gud holdt lige så meget af mig som af andre, og hun fortalte mig meget mere og fik mig også lært katekismussen, så a blev konfirmeret. Noget efter sagde hun, te a kunde ikke blive hjemme længere, a skulde nu ud i verden, og den lå i det onde. Det kunde måske også gå galt for mig, men skete det, skulde a huske på den tid, a var barn, og hvor glad a da var til Gud, og så skulde a bede ham om tilgivelse, så var vi lige gode venner. Ja, meget mere sagde hun, som a nu ikke kan fortælle, for hun var godt lært. lige så godt som Mads der. Det gik. som hun sagde, a kom ud, og det blev elendig fat med mig, a blev lokket, og det så galt ud, men a huskede på, hvad min moder havde sagt, og bad Gud ikke være vred på mig, og a tykker, a kan fornemme, han heller ikke er det og ikke har været det i mange år. Nu vilde a gjærne dø for at komme op til ham og være der, hvor min moder er, og Mads kan heller ikke have nogen nytte af mig nu længere. Præsten måtte, da han gik hjem, tilstå, at Kirsten kunde mere end både Mads og han selv, og han fik ved samme lejlighed et godt bevis for, hvad han aldrig för havde kunnet forstå, at man godt kan være en troende kristen uden bibel, for kristendom indbefatter så lidt, at den mest enfoldige kan tage imod den og tillige så meget, at den klogeste og lærdeste har nok at spekulere på. Lærer Kristensen, Knebel.
Map