Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00112

Story JAH_06_0_00112

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00112

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kalundborg Holstebro
Keywords associated with this story	helvede 1 stille 1 rage 2 låne 1 veje 1 fornærme 1 kjende 1 herfra 1 træffe 1 middag 1 tie 1 narre 1 marked 2 vågne 1 hjælpe 1 vande 1 pæn 2 øre 1 fly 1 skylde 1 mærke 2 lov 1 uld 1 navn 1 birk 2 formiddag 1 fortælle 1 tow 3 vant 1 forrette 1 trænge 1 spejl 2 undskylde 1 regne 1 gran 2 kvart 1 vare 1 forskjel 1 bojet 2 betro 1 skille 1 sjælland 1 befordring 1 behandle 1 pisse 1 sjette 1 unde 1 kaffe 1 fire 1 lispund 1 seg 1 behage 1
Text of Danish publication	112. Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik op i gjæstkamraersengen, hvor han strags sov ind. Så ud ad natten drömte han, at han stod på markedet og trængte hårdt til at pisse. Men nu er det bedst, vi lader ham selv fortælle, hvordan det videre gik. Så tykte a, te a gik hen til et hushjörne og forrettede det, og ligesom a drömte, så gjorde a det også i sengen. Så om morgenen, a vågner, mærker a jo, te det var galt fat. Så bilder a mig ind, te a kan blive liggende til middag og så få lagenerne törre. Konen kom op med kaffe og spurgte, om a vilde ikke op. Nej, a er et bitte gran syg, siger a. Men et stod efter, da a skal til a se til, om det har hjulpet noget på lagenerne, mærker a jo nok, te a kan ikke få dem törre, og så vilde de også blive skjoldere. Så stod a da op og gik ind i byen for at kjøbe et spejl til konen, og så fortalte a hende lige, hvordan det var gået til, og gav hende spejlet, så måtte hun endelig ikke være forlagt (vred) ved mig. Men hun sagde, at hun regnede det aldrig en gran. En anden gang kom a ind til kjöbmand Sakarias ved æÖsterbom, lige i det lag han var ved at veje noget tow (uld) af. Hør, siger han, vil du ikke kjøbe noget rag tow af mig? Jo, det kan blive godt for at skille Dem ved det, De har, for en fir', segs skilling pundet. Så fik a en fire lispund, og det stod hen en tid. Så kommer a igjen ind til Sakarias en dag. Det er sandt, siger han, fortæl os, hvordan det gik dig med det rage tow, er du kommen af med det? Ja, a er da. -- Nå, hvem har du så narret med det, vil du ikke for löjers skyld fortælle os det? Ja, a er jo rigtig nok noget kjed af det (kløende sig bag øret), men når I vil love mig at tie stille med det, så kan det og blive godt, (hviskende): Sakarias har selv fået det og givet 24 skilling for pundet af det. Så skal da også . . .! og nu kom der jo en hel del forbandelser ud af kjöbmandens mund over Peder Kristian Birk. Det træffer sig en gang, te a blev bojet til at kjøre med nogle af Frederik den sjettes følge, han var netop i Holstebro, og a skulde møde ved amtsforvalterens klokken ti om formiddagen med de bedste heste og den bedste vogn, a ejede, for at kjøre dem til Skave. Nu havde a meget at tage vare på og var kjed af den tur, så a kom endelig ikke, inden klokken var et. Min vogn var hverken så meget pæn eller ren, og hestene var, ligesom de kunde blive, hvorfor a kjørte mest i fodgang, og derfor blev det sådan vel længe. Da a kommer nu ind til byen og stiller på pladsen, så løber der en bitte karl hen til mig og spörger, om a havde ikke set en mand, der skulde komme med en pæn befordring oster fra. Nej, siger a, men har De ikke set en mand, som a skulde kjøre med til Skave i dag? Så siger den bitte: Da er det vel ikke dig. der skulde kjøre med mig? Ja, det véd a ikke af, a er bojet til at kjøre med en arrestant herfra og til Skave. Hvad behager! siger den bitte, kalder du mig en arre- stant? jeg er adjutant ved Frederik den sjette, og du skulde jo mode her klokken ti, hvorfor kom du ikke för? Ja, De må undskylde, a kunde ikke för. Er det en vogn og nogle heste at møde med? Ja, a har det ikke bedre. Men så kunde du jo låne, siger han æ arre- stant. Nej, siger a, der er ingen, der tör betro mig nogen ting. Og så går du løs på at fornærme mig, siger han, du kalder mig arrestant i steden for adjutant. Ja hvad, siger a, arrestant og adjutant, det er vel et og det samme, a véd ingen forskjel på de to navne. Å, du kan kjore ad Helvede til! o Nej, De må und- skylde, a kjender ikke vejen. Å, du er et vrövl, jeg vil slet ikke kjore med dig. Ja, så vil a gjærne kjore hjem igjen og endda give Dem en sølvmark. Så flyede a ham en mark, og dermed var a fri.
Map