Story JAH_06_0_00134

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00134
Collection information
Associated informants and places
Story contents
Places mentioned in this story	Vinding Kjøbenhavn
Keywords associated with this story	dyr 1 råbe 1 rage 1 sne 2 stad 1 flok 1 soldat 2 kjælling 1 mark 1 bymand 2 spektakel 1 læs 1 rykke 1 vold 1 tilsidst 1 kone 2 forstå 1 mening 1 piske 2 rive 1 mulig 2 formodentlig 1 by 1 forlange 1 ulejlighed 1 desuden 1 tom 1 buk 1 kravle 1 imid 1 lertid 1 synd 1 halm 1 løbsk 2 små 1 hyp 6 sprænge 1 led 1 fort 1 tomme 7 vade 1 enig 1 forklaring 1 sæde 1 koste 1 vilje 1 hade 1 imedens 1 regning 1 udsende 1
Text of Danish publication	134. Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjöbenhavn skulde de have alt muligt og skaffe alt, hvad man forlangte. Da han kommer til Kjöbenhavn, går han da ned på børsen og forlanger dette hersens vangeled; men de forstod slet ikke, hvad det var, han mente. Lars Villum var imid- lertid påståelig og blev ved sit, at de skulde skaffe alt muligt, når det forlangtes. Han blev da til sidst enig med dem om, at de skulde skaffe det, så han kunde få det næste gang han kom til staden, efter at han havde forklaret dem nöjagtigt, hvordan det skulde se ud. Da han atter kom til Kjöbenhavn, fik han da også leddet; at det blev dyrt, brød Lars Villum sig ikke om, når han kunde få sin vilje igjennem og volde andre folk ulejlighed. Desuden gik omkostningen på byens regning, så det kostede ikke ham mere end hver af de andre af bymændene. Der fortælles også om ham, at han havde et par heste, som han havde oplært således, at når han strammede i tommerne og sagde: „ptruptru", så stak de i at løbe alt hvad de kunde; men når han lösnede tommerne, svippede lidt med pisken og sagde: „hyp, hyp, nå, nå", så var de næsten ikke til at få af stedet. Så var det en gang, at han havde været i Kjöbenhavn med halm og havde fået halmen læsset af, da tog han ladet og lagde tværs over vognen, så det ragede langt ud til begge sider. Nu gav han sig til at rykke i tommerne og sagde: „ptru, ptru", og hestene satte da i at løbe løbsk, alt hvad de kunde, ud ad Yesterport, mens han sad og strammede tommerne og råbte „ptru", alt hvad han kunde. Ladet gjorde imens mange spektakler med at rive folk om og lignende og rev en droskekusk af bukken. Så snart han kom uden for byen, lösnede han tom- merne, og hestene standsede da strags. Så stod han af vognen og lagde ladet til rette igjen. Han tog da sin gamle senilje på, og gik ved siden af vognen og kjorte, alt imedens han sagde „hyp, hyp, nå, nå", og svippede lidt til hestene, som nu kravlede frem ad vejen, lige så småt de kunde. Det varede ikke længe, for der kom en flok soldater ridende i fuld gallop, som var udsendt for at anholde ham. Da de nåede ham, standsede de og spurgte ham, qm han ikke havde set en, som kjorte løbsk (løvset)? „A, Gu bejer mig, han hade nær bå'e kort mig synder og sammen". Efter den forklaring jog soldaterne videre efter gavtyven. En anden gang han skulde kjøre hjem fra Kjöbenhavn, var der to kjællinger fra Valby, som vilde kjøre med ham. (Valby ligger som bekjendt tæt uden for Kjöbenhavn). Da de var kommet op på vognen, strammede han tommerne og sagde „ptru, ptru"; konerne troede, at det var, for at de bedre kunde komme til sæde; men hestene tog det i en anden mening, og sprængte af sted alt hvad de kunde. Lars Villum gjorde sit bedste med at stramme tommerne og råbe „ptru, ptru", men lige meget hjalp det, hestene blev ved at lobe lige så fort, som de på nogen måde kunde. De standsede ikke, för de stod midt ude i Vindinge gadekjær, for da slap Lars Villum tommerne og sagde „hyp, hyp, nå, nå", og slog med pisken; men lige meget hjalp det, nu vilde de aldrig af stedet. Da han ikke på nogen måde kunde få hestene til at gå op, måtte konerne tilsidst stå af og vade i land; de var formodentlig i den tro, at Lars Yilluni havde gjort sit bedste. De havde nu tre mil at gå tilbage i steden for det lille stykke, der er fra Kjöbenhavn til Yalby. Lars Jörgen Hansen.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers