Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00135

Story JAH_06_0_00135

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00135

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Asferg
Keywords associated with this story	bestille 1 blå 1 væg 1 haj 1 middag 1 ærme 1 lind 1 pas 1 fald 1 bryggers 1 dreje 1 stud 1 svire 1 grise 1 fad 1 liste 1 lamme 1 sy 7 brygge 1 pudse 1 lussing 1 frakke 3 by 1 skræde 1 tap 1 vælling 1 brygger 1 ødelægge 1 kam 1 mage 1 drikke 1 skue 1 varm 1 såre 1 møller 3 skrædder 6 pleje 1 krop 1 plaske 1 føle 2 somtid 1 legestue 1 altsam 1 spørge 1 slem 1 klippe 1 klo 3 vide 1 bopæl 1 salt 6 halvvejen 1 mundheld 1 tyv 1 nat 1 puds 1 urt 1 bette 1 stadighed 1 væle 1
Text of Danish publication	135. Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller hvordan han var bleven af med hende, det véd jeg ikke. Han havde en gang været en ikke så ringe skrædder og kunde godt sy klæder, men han havde ingen stadighed på hans krop og løb tit fra det på halvvejen. Så var han også en rigtig TJglspil den anden, og hvor han kom, drev han et puds, og de pudser var somtid slemme nok. Börn var så bange for ham som for noget andet ondt, de løb af vejen, så såre de så ham komme hinkende langt borte, og jo mere bange, han mærkede, de var, des værre blev han. Sært levede han, og sært døde han. Der havde været legestue et sted, og der havde han da været og var bleven svirende, og da han gik derfra, faldt han i nattens mørke i en plask vand på vejen, og der fandt de ham død næste dag. En gang var han i en mølle og skulde sy en frakke til mølleren. Da den var færdig, listede han sig til at klippe kløerne af deres kat, og dem syede han fast inden i ærm- erne. Mølleren kom så i frakken og skulde passe den, og det gik godt nok med at komme i den, sådan havde gav- tyven passet at vende kløerne; frakken passede også godt nok, mølleren stud og vendte og drejede sig, så og følte, jo, den sidder jo godt! den er jo så meget god!" men da han skulde af den igjen, og kløerne gjorde tjeneste som modhager, så fik han at føle, hvor god den var. Et andet sted, han var, blev der sat et fad vælling ind på bordet til middag. Konen kom salt i vællingen og gik så ud; så kom pigen ind, og hun saltede også vællingen; da hun var gået ud, så saltede skrædderen også vællingen. Da de nu skulde til at spise, var vællingen så salte, at de ikke var til at spise. Der blev jo så spurgt om, hvor- dan det kunde være; hvem der havde kommet salt i? Det har a", sagde konen, men a tot it, a kam mier i, end a plejer". Da hår a å saltet vællingen'-, sagde pigen, a vidst it oe, do haj gjow ed!" Ja, a hår å saltet væl- lingeri", sagde så skrædderen, a tent, vi sku kom salt i ollsammel !u Dersom folk havde kartepiger, hvor han var, så skulde han nok lave det sådan, at de ikke fik meget godt af deres arbejde, for hvordan de så bar dem ad, og hvad end skræd- deren bestilte, skulde han nok komme hen i drejlerne og få dem ødelagte. Et sted skulde han sy en lang blå tröje, som de brugte dem den gang, til en karl, og denne bad ham da om at sy den så modens, som han kunde. Ja, skrædderen sagde ja, det skulde han nok. Da den så var færdig på det ene ærme nær, (det var måske nok syet, men det var da ikke syet i), så hængte skrædderen tröjen på væggen, og så gik han sin vej. Så var den da så modens, at ingen havde mage til den. Et sted, han kom, var de ved at brygge. Gavtyven gjorde sig et ærende ud i kjokken og bryggers i et öjeblik, da der ingen andre var der ude. Da de så kom ud, så de, at han havde lukket dören til gården op og fået alle deres grise, der gik der ude, ind i bryggerset, og der stod de rundtenom ballien og slubrede i sig af den varme urt, der løb fra tappen, og havde næsten drukket det altsammen. Di ska mænd å ha nåed å drikk. di bette stakeler! sagde skrædderen. Det er vist også ham, folk har det mundheld efter: A. tvilld, så han Asferg-skrædderen, (nemlig, om der er en Gud til); men da han så fik en lussing, så troede han. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Map