Story JAH_06_0_00139

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00139
Collection information
Associated informants and places	Informant: Mikkel Skrædder
Story contents
Places mentioned in this story	Levring
Keywords associated with this story	jage 1 skrald 1 tier 1 husmand 1 villig 1 tysk 1 fange 1 sæk 3 tro 1 huske 1 åbne 1 kommers 1 give 1 sæl 1 vid 1 behjælpelig 1
Text of Danish publication	139. Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjöbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kom- mers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden var væk, og havde snak med konen og karlen. Så siger J. K. en aften: “Der er et dyr, der går ind i vort saltkar, I vilde vel ikke være mig behjælpelig med at få det fanget.” Det var P. D. villig til. “Hvad tror du, det er for et dyr?” Jakob mente, at det var enten en ilder eller en lækat. “A skal nuk hjælpe dig til rette med det.” Så tog han en stor vid sæk og holdt for hullet, som dyret gik ind ad, og Jakob lovede at jage det ud til ham. Lidt efter siger P. D.: “Nu har a den i sækken, mi puller." — „Giv den sa et par gode slag på syldstenen." Det gjorde Per Degn også, han gav den et par gode skrald, men da sa dyret sagde: „Mjav mjav!" råbte Per Degn: „A troer min sæl, det er min egen kat, det var endda slemt." Han åbner for sækken, og den kommer ud og slingrede hjem ad, det var nogle slemme klem, den havde fået, og dem huskede den, så den ikke tiere kom i Niels Dyrbjærgs saltkar. Mikkel Skrædder.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers