Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00144

Story JAH_06_0_00144

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00144

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Randrup Vejrum
Keywords associated with this story	nabo 1 ligne 1 sæje 1 absolut 1 skjælde 1 nordre 1 narre 1 hort 1 slagte 1 putte 1 sejle 1 travl 1 øre 2 lede 1 snappe 1 arm 1 mærke 2 flaske 1 stående 1 begrave 1 hjemvej 1 krybe 1 sag 1 mål 1 fed 1 gris 3 mistænke 1 hævne 1 snitte 1 traktere 1 skrabe 1 krage 9 spade 1 sæ 1 kirkegårdsport 1 bruger 1 brænde 1 proces 1 glød 1 sæl 1 forandring 2 låse 1 mundheld 1 drukne 1 sej 1 dommedag 1 begravelse 1 svinehoved 1 julegilde 1 dør 1
Text of Danish publication	144. Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude i heden var skov til præstegården. Men for at han nu ikke skulde mistænkes for at have stjålet træet, sendte han bud til præsten, om han vilde ikke bede for ham i kirken. I det ståend præsten bad, stjal han træet ude i skoven. Da præsten horte, hvor- dan han var bleven narret, så bad han om igjen. En anden gang var han mistænkt for, at han havde brændt deres lade af i Randrup. Der var nogle, der havde set ham løbe fra gården norden om Vinkel sø med noget under hans arm, der lignede en træsko med nogle gløder i. Det kom af, sagde man, at han vilde hævne sig på herre- manden, fordi han havde taget en eng fra ham, der hedder Almuskjær. Der blev proces om det, men han kunde ikke overbevises og blev da frikjendt, og herremanden blev dömt til at skulle betale sagens omkostninger. Men da Kragen tog hans hat af og begyndte at skrabe pengene til sig i den. så begyndte prokuratoren, Bondau, også at tage efter dem og sagde: Nej, hold du, lad du mig have dem og tak du mig til, te jeg hytt dig for de røde brande. I den tid skulde nemlig den, der brændte noget af, selv brændes. Det var både laden og øgsenhuset, der den gang brændte. En gang red de Vejrummer deres heste ned i æ eng og slog dem der løse. Så gik æ Krage hen og stjal deres töjrer og trad dem ned i et vældhul eller noget røddynd i æ eng, og de ledte om dem i lange tider og fandt dem omsider. Så kom der endelig en til ham og sagde: Nå, så fandt de Vejrummer da deres töjrer igjen. Han svarte: Så mi sæl da smuur di dem. Siden den tid blev det et mundheld: Så misæl da smuur han sæ, sådan sagde den gamle Krage. En anden gang stjal han en fed gris fra manden i Hesselholdt, der var hans nabo. Den blev slagtet lige för jul, og så bød han den mand og nogle flere af æ naboer sammen til et julegilde og trakterede dem med svinehoved. Det var jo i æ oldentid, og æ svin gik i Torsager skov, og så skulde hver gris være mærket. Nu kom æ hele hoved ind på bordet, og så kunde manden se, at den gris var hans, på mærket i øret. Han sagde så noget stille: Det sidste a så det mærke, da var det mit. Men æ Krage hørte det og fik nu travlt. Hwa sejer du? sæjer du, en er et söjen? og dermed snittede han øret af og puttede i hans mund. Da han så skulde til at do, så gik præsten derned, men da var dørene lukkede. Men der var jo både over- og nedrevægge på æ hus, og så var der en nedrevæg nede, der krøb så præsten ind under æ løsholdt, for Kragen havde låset dören for ham og vilde ikke have ham ind. Det var pastor Blichfeldt. Så skjældte han præsten ud og sagde: Det var bedre, du havde kommet med en flaske brænde- vin til mig, gamle ståkel. Se så måtte præsten jo gå igjen. Men da Kragen nu var dod og skulde begraves, så vilde præsten ikke gå ind ad kirkegårdsporten. Han gik ud af en dör på den nordre side af huset, som den gang lå langs hen med kirkegården, og kom med hans bare hoved og sprang hen og snappede spaden og sagde: Af jord er du kommen, til jord skal du blive, og i jorden skal du blive til dommedag. Den forandring gjorde han, og det havde han hans grunder i. Der var en tid efter en kone nede i præstegården, og på hjemvejen skulde hun om ved det hus, hvor den gamle Krage havde boet. Så vilde hun absolut hjem för aften. Da siger præsten, om hun var bange for den gamle Krage. Nee ej. Ja, hun trak sådan på det. Du skal ikke være bange for ham, jeg har lavet det sådan, at han nok skal blive, hvor han er. Så kunde folk nok forstå, hvorfor han gjorde den forandring ved begravelsen. Movst Jensen, "Vinkel. Man lægge i dette stykke mærke til. at det er en gammel indfødt Vinkelbo, der fortæller, og man ser da, at han endnu bruger det vestjyske mål.
Map