Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00171

Story JAH_06_0_00171

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00171

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ingstrup
Keywords associated with this story	bore 1 historie 1 modtage 1 leg 1 tønde 2 ungdom 2 latter 1 lomme 1 ve 1 travl 1 more 1 liste 1 hvorved 1 trille 2 ven 1 standse 3 oprejse 1 rulle 4 syne 1 fejle 1 frakke 1 tur 1 uheld 1 tond 4 krybe 1 fatte 1 skam 1 pynte 1 sind 1 spejl 1 tom 1 vendsyssel 1 bæk 4 fåresti 2 beklage 1 herom 1 tanke 1 særlig 2 skrænt 1 ungkarl 1 love 1 vise 1 bejle 2 prov 1 tide 1 greb 1 parat 1 våd 1 anfører 1 bugsere 1 slukøret 1
Text of Danish publication	171. Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bæk- ved bakkens fod. Ungdommen, særlig karlene, fattede da den tanke at få Lars i tonden og sa lade den rulle ned ad bækken til. Det var imidlertid ikke så let, for Lars var lige så klog som et menneske; én af dem måtte forst prove turen, för vilde Lars ikke; der var strags én, der var rede dertil: han rullede altså ned, dog ikke længere end til bækken, der standsede de andre den. Nu skulde Lars til det, efter at de alle sammen havde lovet at standse tønden, för den rullede i bækken. Han krøb så derind og rullede med stor fart ned ad bakken, da tonden modtog et kraftigt skup fra de andre, og de fulgte ganske godt med den, for som det lod at standse den i tide: men hvordan det nu gik eller ikke gik, så fik de den ikke standset; den trillede ned i bækken med Lars; men nu var de også parat til at gjore det forsomre godt igjen ved i en fart at hjælpe ham op at stå, at han ikke skulde blive alt for våd. De greb i den ene ende af tonden og rejste den op. hvorved Lars også fik en oprejst stilling, men ak og ve, de havde i deres iver grebet i den fejle ende af tonden, ti Lars stod på hovedet i den. Da han endelig kom op, beklagede de deres uheld, dog med undertrykt latter; men hvor meget de end bad ham, vilde han dog ikke lege mere den dag; han havde fået nok af löjerne og listede nok så slukøret hjem til sin moder. En gang fik han i sinde at bejle. Herom i visen: Jeg lukked' op min kiste, hvor mine klæder lå, hvor mine nye bugser med stukne lommer på. Ja, min moderne frakke, min nye klædes vest, da havde jeg mig pyntet, alt som jeg syntes bedst. Jeg så mig da i spejlet; jeg syntes, jeg var net; jeg skulde ud at bejle alt til min bedste ven. Det var Kræn Madsens Ane, en pige skjön og rig, derfor jeg synes rigtig, hun passe kan til mig. Kræn Madsen var ikke hjemme, da jeg til gården kom, Ane var ene hjemme, det syntes jeg ret om. Er din fader ikke hjemme? jeg tale vil med ham, jeg vilde af ham kjobe et tillægsgimmerlam. Min fader er ikke hjemme, du følge kan med mig udi fårestien hen og sige mig besked. Vi fulgtes nu da begge i fårestien ind, der vilde jeg nu prøve om lille Anes sind. Jeg vil slet ikke kjøbe din faders gimmerlam, men jeg vil dig begjære til ægtemage af ham. Ja, godt er det at have en gård og penge til, men det er dog for meget med sådann' skjæve ben. Da flöj jeg ud af gården, da havde jeg skam nok, og efter mig da brægte den hele fåreflok. A. E. Jakobsen.
Map