Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00173

Story JAH_06_0_00173

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00173

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ravnkilde
Keywords associated with this story	tænde 2 skrækkelig 2 stejle 1 låne 1 æde 1 reb 1 skat 1 skole 1 ladefoged 1 hilse 2 konge 1 klokke 1 vågne 1 pintsemorgen 1 betale 2 skind 1 græsse 1 hæl 1 stud 1 nær 1 pæn 2 pege 1 ansigt 1 skjæg 1 sy 1 behøve 1 kant 1 kind 1 stikke 2 vaske 1 passer 1 brede 1 snakke 1 slide 1 forneden 1 hellere 1 alter 1 betænke 1 tidlang 1 foged 1 sto 1 klippe 1 venlig 1 kurer 1 tygge 1 provst 4 træk 1 nære 1 l 1 hist 1 klædning 1 godmorgen 1 brøgge 1
Text of Danish publication	173. Helt tidlig en pintsemorgen för forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort spanskflueplaster på hele kinden. Jens plejede at klippe skjægget i stedet for at barbere sig. og da plasteret nu havde ligget en tid, blev han kjed af det, for det trak for meget, og han rev det da af. Hvor det havde trækket til, var der bleven blegner, og dér fulgte skindet med, men andre steder var plasteret bleven siddende, og hist og her i de sager var der nu småskjæg. Han så altså skrækkelig ud, og jeg kunde ikke nære mig for at le ad ham. A vil til Ålborg, sagde han. Hvad da? Jo, for a skal jo give to mark i kongens skatter af huset, og nu vil sogne- fogden have S skilling for at tager bogen og pengene med derud, så vil a hellere selv tage til Ålborg og betale dem, og ved samme lejlighed vil a så kjøbe mig nogle uhrsager. Vil De ikke låne mig 10 daler? Jo, og jeg gav ham de 10 daler, for Jens var rele nok, og så rejser han af. Men Per Krænsen var også kommen tidlig op den morgen, og han får Jens at se og får ham ind. Der kommer flere til, og Jens bliver rendefuld. Så bliver det kirketid, og skjöndt Jens aldrig gik i kirke, for han troede hverken på Gud eller Fanden, så sagde de lige godt til ham: Vil du i kirke, Jens? Ja, han betalte jo hans kirketiende og havde lov til det. Hvitter var du i kirke sidst? A, a har ikke været der. siden a gik til alters efter konfirmationen, (nu var han endda 50 år). Ja, så var det heller ikke for tid- lig. Men du skal tage din hat af, når du kommer ind. Nej, siger Per Krænsen, det behøver du ikke, for der er hul på pullen, Guds ord går nok igjennem. Hans på- klædning var heller ikke for pæn. Han gik i træsko, havde lang tröje, hvis flige nåede næsten til hælene, og hat på, hvis pul var syet til med risp, da den var bleven noget slidt i kanten. Alle folk vilde snakke med Jens, men han kom da lige godt hen til mig og spurgte, om han måtte komme i kirke. Jeg svarede: Ja, det kan ikke forbydes dig, men i dag er du fuld, så det passer ikke. Jo, nu vilde han. Hvor må a sidde? Så peger jeg på den næste stol ved dören. I det samme kom provsten, og jeg sagde ham, hvor- dan det var. Så går provsten hen og snakker med ham. Er De præst? Ja. Har De rigtig betænkt, hvad De tog Dem for, da De gav Dem til at være præst? Så hummede provsten sig. Han satte sig altså forneden i sto- lene. Da provsten var færdig, og jeg så efter Jens, var han stukken af. Så stejlede han af til Ålborg, fik gjort sit ind- kjob, betalt sin skat og kom tilbage. Nu vilde han stikke den nærmeste vej ud igjennem Rold skov, men der bliver han sövnig og lægger sig. Så kom en stud, der gik og græssede og var slem til at tygge reb, hen til ham og æder den ene af hans tröjeskjoder helt op. Da den vilde i lag med den anden, vågner han og går videre. Han kom om ad skolen for at hilse på mig, men så nu meget fælere ud, for hans ansigt var helt skrækkeligt. Han vaskede sig aldrig, og der var kommen en hel del skidt i deher blegner og det plaster. Men det generede ikke Jens, han ovar nok så venlig og snakkede vidt og bredt op om hans Ålborg-rejse. C. Brøgger.
Map