Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00183

Story JAH_06_0_00183

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00183

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	hedde 1 kjole 1 lue 2 ve 1 væ 1 sæjje 1 skue 5 si 1 bedstefader 1 få 3 sjæl 2 dum 1 åppe 1 kue 1 go 1 åsse 3 lel 5 sto 1 hon 1 hur 1 gjor 1 trow 1 kjærk 4 bette 1 dåb 1
Text of Danish publication	183. Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Vol- dum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans töj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". "Hwæm ska så ta luen o?" "De sku du, lelle Dårret. A vild åsse håld mi kjærkegång i daw". "Hwæm ska så følle dæ i kjærk Jaahan? "De sku du åsse, lelle Dårret". Ii, de ved a it, om vi ka fo gjor o ålldsammel, Jaahan. Hwæm ska væ farrere?" "No æ Kræsten gon åp te kjærken å vild ha fat i nåwer". Så gik konen i huset op til præsten, han stod og var ved at tage hans kjole på og vilde i kirken, og den tid kaldte de jo præsten fåer, og hun siger så til ham: "Hwa sæje fåer om de? Jaahan æ kommen å vel ha hende dræng i kjærk, å hun vild sjæl bæær en, å a sku ta luen o, å hon vild åsse go i kjærk å a sku sto ve sien o. Trower I, vi kan kom öwer de, fåer?" "Jo, så mænd kan vi det", siger præsten. Så da de kom derop og stod for dåben, var hun nær ved at have glemt, hvad barnet skulde hedde, men hun kom da ved det. Da de går så fra kirken, siger Dorret: "Ii, du ku næmt ha glæmt, hwa banet sku hi, Jaahan". Så gav hun et stort rommen og spytt' og sa': "De sad i min hals, lelle Dårret". Så sagde hun til drengen: r "Nå, lelle Krestjan, no kan do sæjj, di fåe hå wåt di faje, di måwe di bæærmåwe". Kirsten Marie Pedersdatter. Hornslet.