Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00213

Story JAH_06_0_00213

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00213

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Holstebro Ramme
Keywords associated with this story	væg 1 dag 1 forbyde 1 sideben 1 post 1 tie 1 marked 3 ærme 1 ræd 1 opdage 1 nylig 1 hale 1 rem 1 begynde 1 klar 1 avlskarl 2 far 1 mulig 1 skomager 2 forlange 1 vige 1 begivenhed 1 skue 1 huske 1 kande 1 spilde 1 tjære 3 skam 1 længe 1 femten 1 due 1 herom 1 besage 1 rigsdaler 4 opkalde 1 mester 1 anledning 1 kap 1 stuehus 1 vid 1 koste 2 juledag 1 jamen 3 forbande 1 slup 1 hol 1 trekant 1 almindelighed 1 tan 1 nordside 1 altfor 1 hartkorn 1 koster 1
Text of Danish publication	213. Peder Grön, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en sön af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at tage til Hol- stebro marked med og kjøbe for, hvad han vilde. Da Peder Grön kommer til Holstebro, går han ind til hans bedstefader, den gamle postmester Grön, som han var opkaldt efter, og han spörger ham, om han havde nogle penge til markedet. Jo, hans fader havde givet ham to rigsdaler. Ja, der har du så to til, siger postmesteren, lad mig nu se, du giver dem godt ud, lille Per! Jo, det skulde han da nok. Han kommer ud på markedet, og der går han og kommer i tan- ker om, at det var fornuftigt at kjøbe sig et par stövler. Sådan et par markedsstövler de kostede i almindelighed en spesie, men skomageren forlanger femten mark. Så siger Per Grön: Jamen jeg har ikke så mange, jeg har ikkun fire rigsdaler, men jeg er præstens sön i Ramme, og post- mesteren her i byen er min bedstefader. Ja, siden han er af sådan familie, siger skomageren, så får han jo også at have stövierne for de fire rigsdaler. Nå, Per Grön får dem, og han haler af sted ind til postmesteren og viser ham indkjobet. Han spörger om, hvad de har kostet. Fire rigsdaler! Jamen det var jo da altfor galt, lille Per, sådan et par stövler måtte man kunne få for det halve. Per står og betænker sig lidt, så siger han: Jamen det, der koster noget, det véd jeg da også duer noget. En måneskinsaften rendte han om kap med Fanden, og den begivenhed fortalte han tit om siden. Jeg rendte, og han rendte, og den gang jeg kom ind ad døren, rendte han sku pinedø höjt op ad væggen. En anden-juledag var han i besog i en af nabogårdene, og da var det klart solskinsvejr. Så fandt han anledning til at sige, imens han nu sad og blev bænket og trakteret: Ja, nu kan en dog kjende, at dagene allerede er begyndt at længes noget. Mens han gik hjemme i Ramme præstegård, var han jo som trekant for alle folkene. De kunde binde ham alt muligt på ærmet, men var lige godt noget rædde for ham, da han vilde gå og sladre om al ting. Så forbød faderen ham den sladren, men om ham kunde man sige, at han ikke kunde tie, om det så skulde ud af hans sideben. En gang var avlskarlen kommen til at spilde en kande tjære, de nylig havde fået. Per Grön föjtede alle vegne om i præstegården og fik da også opdaget, at tjæren var væk. Så spörger han avlskarlen om, hvor den tjære var bleven af, om den nu allerede var sluppen op? Nej, men den forbandede Plovgård hund har gået herom og labt dem af. Nu havde Peder Grön fået noget at sladre om, men huskede nok på forbudet. Så kommer han ind til faderen og går op og ned ad gulvet: Jeg siger ingen ting, papa! jeg siger ingen ting, papa! Hvad siger du, dreng? Jeg siger ingen ting, men skam far i Plovgård hund, den labte faers tjære!
Map