Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00214

Story JAH_06_0_00214

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00214

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fjaltring
Keywords associated with this story	hud 1 æde 2 hitte 1 løbe 1 hæl 1 skotte 1 fad 2 skulder 1 klar 1 brønd 1 avlskarl 1 forinden 1 kjelde 1 nabogård 1 spilopper 1 fodre 1 stald 1 forstand 1 skygge 1 nissum 1 lådden 1 forskrækkelse 1 foruden 1 studere 1 svede 3 bilde 1 flå 1 umage 1 mild 1 salighed 1 vejgrøft 1 vognhjul 1 glat 1
Text of Danish publication	214. I Fjaltring var der en præst, hvis sön havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nörre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djæ- velen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter den sorte, som bestandig var ham lige i hælene. Til sidst, da han ikke kunde løbe længere, kastede han sig i vejgrøften og sagde: Hvad enten Fanden ta'r mig eller ej, så kan jeg nu ikke løbe længere. Samme præstesön vilde også altid om aftenen gå og give hestene, men det vilde karlene ikke have ham til og hittede derfor på at gjore ham forskrækket. De fik fat i en hare. som de flåede, og satte da huden fast på stald- dören. Da han nu atter vilde ud at fodre hestene, kom han strags efter løbende tilbage og sagde, at nu turde han ikke give dem mere, for Fanden sad på stalddören, han var glat forinden og lådden foruden. En anden gang bildte avlskarlen ham ind, at hunden i en nabogård, som hed Plovgård, havde ædt al vognsmø- relsen, men han måtte endelig ikke sige det til sin fader, for de vidste nemlig, at præsten ikke kunde lide sådanne spilopper. Han gik nu og sagde: Jeg siger ingen ting, papa, om Plovgård hunde, der åd al vognsmorelsen. En dag løb han rundt omkring ude i marken med et par gamle vognhjul, som han vilde gjennemtrave, for at de skulde komme til at svede derover. Han vendte sig ofte om til dem for at se, om de svedte. Så sagde han: Sveder I ikke endnu, da skal I min salighed nok komme til det". Men han fik ikke held af al sin umage. En dag, da alle fadene stod ude ved brønden for at soles i gamle dage var det nemlig al tid skik, at fadene, den förste forårsdag det var mildt og klart vejr, skulde ud at soles kom han i tanker om, at de vist kunde have godt af et bad. Han tog da det förste og kastede ned i kjelden. Vil du svömme!" sagde han, og da han så, at det sank, kastede han det andet, og sådan gik det dem alle sammen. Ja, når I ikke vil svömme, skal I også druknes alle mand!" sagde han. I. Kr. Jensen.
Map