Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00219

Story JAH_06_0_00219

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00219

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dejbjærg Hanning
Keywords associated with this story	bore 2 stille 1 historie 1 dag 1 bryde 1 låne 2 dej 1 kjende 1 herfra 1 følge 1 hilse 1 sjælden 1 aske 1 bære 1 frelse 1 nylig 1 nem 1 ønske 1 jesus 1 værd 1 re 1 kors 1 tro 1 formiddag 1 gryde 1 få 4 tale 1 bekostning 1 kravle 1 skarn 1 værsågod 1 hellere 1 vindue 1 boge 1 allig 1 hvornår 1 jamen 1 evne 1 berette 5 tavle 2 lyve 1 steffens 1 mo 1
Text of Danish publication	219. Ude på heden syd for præstevejen mellem Dej- bjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? Da kan a så meget godt det, for a skal til Ringkjøbing med limer allige- vel. Næste dags formiddag så gik manden og kom ind til præsten og siger: God-dag, fåer, a skulde hilse ham fra min kone, hun har været noget skarnvorn nu i flere dage, og hun vilde gjærne have, om han vilde ikke komme ned og berette hende. Jo så mænd vil jeg så, siger præsten, men hvor bor han, lille mand? Ja, det sagde han. Kunde jeg nu blot finde det, for jeg kjender ikke sognet, jeg er jo nylig kommen her. Jo, det kan han så mænd så meget godt, for når han går med præstevejen og er kommen et stod over landevejen, så kan han se vort hus, og han kan ikke tage fejl, for der er ikke andre huse der omkring. Ja, så vil jeg så mænd også gjærne gå derned; men hvornår ønsker hun det? Ja, hellere i dag som i morgen. Så går han vel hjem, siger præsten, og jeg kunde da følges med ham. Nej. a gjör ikke, for a skulde lige til Ringkjøbing med nogle limer, men det kan jo og være det samme, for hun er jo hjemme, og det er hende, der vil berettes. Så gik han, og præsten rejste af derned. Han fandt også huset, men da han kommer til det, er der ingen dör. Han gik om til den anden side, men der var heller ingen dör, kun et lille bitte vindue. Det var dog besynderligt. Så hørte konen, at der gik én, og hun skød da en halv tavle ned og stak hovedet ud og sagde: Er det ham, fåer? så værsågod og kom ind. Præsten må jo kravle ind ad hullet. Hvordan er det, lille mo'er, siger han, te I har ingen dör på jert hus. Det skal a sige fåer. Den gang min mand og mig vi byggede dether hus, da tænkte vi, det var aldrig værd at have bekostning med dör, vi havde ondt nok med at få det stillet op alligevel. Det er så nemt at skyde en tavle ud, og vi løber jo ikke så tit ud og ind som de unge. Nå, lille moer, I vilde nok berettes. Ja, det vilde a så grov gjærne. Så vilde jeg tale lidt med jer om jer tro. Denher kone hun mærkede nu ikke godt, og så siger hun: Trov, a har så mænd aldrig haft en trov, a har altid båret æ aske ud i en sort gryde. Nej, I tager fejl, lille mo'er, det var om troen på Vorherre, jeg vilde tale. ¦ Vor herremand, er der noget ved det med ham? Nej, I tager igjen fejl, nej, det er om Vorherre Jesus, der er død for os. Hm, hm, hm, å Herre Gud, er han nu død, sådan er det, han var en god mand, en kommer hverken til kirke eller kloster og får ikke noget at vide. Jamen det er ikke jer herremand, jeg taler om, men det er Vorherre og Frelser, der er død korsets død for osu. No-o", siger hun, nej se, hvor var det henne, falil?" Ja-a, det var langt herfra, langt henne i Österlandene, i Kanaan'1. Japyt", siger så æ gamle kone, er det så langt henne, så skal han så mænd aldrig bryde sig en bitte om det, for de kan lyve imellem æ döre". - - Men lille mo'er, om hun nu også bor langt fra andre folk og sjælden kommer til kirke, så har hun vel nogle gode boger, hun kan underholde sig nied". Nej så mænd har vi ikke, fåer, det har vi aldrig brydt os om, og vi har heller ikke evne til at kjobe noget". Ja-a, om I nu ikke selv har, så har I vel lånt en bog af jer nabo". Ja-a, det véd a snart ikke, jo, nu kommer a endda i tanker om, te vi havde en gang én, vi havde lånt". Hvad mon det var for én?" Ja-a, kan a nu huske det; jo, nu kommer a i tanker om det, det var Per og Kræsten deres historie". Konen blev ikke berettet den gang. C. C. Steffensen, Adum.
Map