Story JAH_06_0_00221

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00221
Collection information
Associated informants and places
Story contents
Places mentioned in this story	Æbeltoft
Keywords associated with this story	gruelig 1 skjælde 2 lomme 1 færd 1 fod 1 mangle 2 glemme 1 huske 1 forrette 1 kikke 1 undervejs 1 ende 1 levn 1 spænde 3 vente 1 hakkelse 1 fornemme 1 satan 1 værtshus 1 betjent 1 pun 3 opsigt 1
Text of Danish publication	221. Kiels Kalvhave i Toggerbo var ved at bygge, for hans gård var brændt. Så manglede tømmermændene söm, og Niels skulde da ud til Æbeltoft efter nogle. Nu holdt han råd med sig selv, hvordan han skulde tage af sted. Gå derud var han kjed af, og når han skulde ride, kunde han lige så godt tage det andet og med også og så kjøre. Sådan blev det da. Da han nu kom ind til kjöb- manden i Æbeltoft og fik spændt fra, skyndte han sig ind og forrettede sit ærende, men de måtte give ham sømmene i en gruelig fart, da folkene manglede dem der hjemme. I det samme vender han sig om og får öje på en gammel bekjendt, som han ikke havde set længe. „Hvad, er du der, du gamle (N. N.), du må følge med mig hen til (N. N. o: et værtshus), at vi kan få en puns sammen". Det tog jo nogen tid, for det blev ikke endt ved én puns, og så skulde han da af sted og får spændt for og kjorer, men glemmer sömmene. Undervejs kommer han i tanker om, at han havde glemt dem hos kjöbmanden, og så må han jo tilbage igjen. Men nu vil han ride for ikke at gjøre for megen opsigt, og så kan den anden hest stå ved vognen og æde den hakkelse, de havde levnet i Æbeltoft. Han kommer også ind til kjöbmanden og skjælder betjenten godt ud. for det han ikke havde husket sömmene med ham. Men som han nu bedst er i færd med det, ser han atter en gammel bekjendt gå ude på gaden, og han ud og får ham fat, og så skal de jo også hen i værtshuset, og have dem en puns. Men nu huskede han at tage sömmene med sig i lommen. Der sidder han så længe, til han bliver lidt omtåget, og da de endelig er færdige, trækker han til fods ud ad vejen. Da han kommer omtrent til Nordmands- huset, ser han hesten, han havde ladet blive tilbage. „Hvad Satan, der står jo en hest ved en vogn, hvad mon det er for en?" Han kikker, og han ser: jo, det var jo hans egen. Så må han op at ride for anden gang for at hente den anden hest, som endnu stod i Æbeltoft. Endelig kommer han med begge hestene ud til vognen, spænder for, fornemmer godt efter, om han nu har hans sager, og tager så hjem. Tommerfolkene var ikke gode og skjældte noget ud, fordi han havde brugt hele dagen til at hente de söm, og de havde ventet så stærkt efter dem. Lærer Lund, Agri.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers