Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00234

Story JAH_06_0_00234

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00234

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	rage 1 følge 1 inde 1 rabalder 1 hue 2 lomme 1 ligeså 1 ve 3 ren 2 læ 1 svar 1 kræ 2 gjærd 1 oldefader 5 si 1 skade 1 længe 1 åppe 1 tude 1 skytte 1 næje 2
Text of Danish publication	234. Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Sören. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sörens abildhave. Sören han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det. Ja, så skulde han da blive stående, så vilde Sören selv gå derind, og det gjorde han; men da han havde været henne lidt, så hører min oldefader, det gi'r da sådan et græsseligt rabalder lige med et. Hvad var det?" Ja hva vå 't a føld ner å æ gjaar, andt vå 't it. Men hold kons let". Så går han uden om gjærdet og igjennem flagren og ind i haven, men så kunde han ingen lys se. Hue æ et?" spörger han. Ja, hue æ do a ka it si dæ" for det var så meget rage mørke. Men så tager Sören hans fyrtöj op af lommen og giver sig til at slå ild. Er a nær ve 't?" Næj, do ska længer åp". Så lidt efter titter han løs på flintestenen igjen og spörger, om han nu var nær ved det? Nej, nu var han for langt oppe. No da?" siger han så og titter ild igjen da stod han lige ved det. Men inden min oldefader fik svaret, giver kræet sig til at brumle og tude da så meget grovt ovre i Sörens øddel. Næj, hør, læ do no hæjer de væær, me bro'r", sagde min oldefader. Men da Sören kom hjem i øddelen, da lå kræet og gumlede og skadede ikke det bitteste. Jens Skytte.