Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00278

Story JAH_06_0_00278

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00278

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Brunshåb
Keywords associated with this story	herregård 2 fortælling 2 forskrækkelig 1 huje 1 meldmad 1 spids 1 folk 1 anden 1 ren 2 hugge 2 avlskarl 2 snappe 1 bruge 1 betyde 1 stikke 1 sandhed 1 læse 2 stund 1 megen 1 mistænke 2 hver 1 særlig 1 avl 1 gøre 1 rigtignok 1 ang 1 tyv 3 slibe 1 pligt 1 prikke 1 blok 3 øgse 2 øgs 8
Text of Danish publication	278. Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven, og en pige ved navn Maren havde han særlig mistænkt. Så en aften, da folkene sad ved deres meldmad, kom han ind og sagde til avls- karlen: Du vil da vel ikke hjælpe mig med at slibe øgsen? Jo, det vilde han da nok, og de går så ud og får den sleben. Da de kommer ind i stuen igjen, beder herremanden ham om at hente en hvedesten, og den stund han står og hveder øgsen, beder han ham at hente hugge- blokken. Folkene de ser på dether og véd ikke, hvad det skal betyde, men så siger herren: I véd jo nok, der er blevet noget stjålet, og der er jo ingen af jer, der har taget det. A har rigtignok haft jer mistænkt, men nu vil a have jer gjorte rene hveren. Ser I nu! nu holder a øgsen i mine hænder oven over huggeblokken, så kommer I én for én og sætter jer hånd imellem øgsen og blokken; a har fået læst sådan over øgsen, te den, der har taget det, falder den ned og hugger hånden på, men den, der er fri, gjör den ingen fortræd. Kom du nu avlskarl! Han kom, og øgsen gjorde ham ingen fortræd. Sådan gik det med karlene allesammen. Det gik også godt og vel med pigerne, lige til det kom til Maren, for da hun skulde til det, sagde hun, hun turde ikke. Herremanden han sagde, te den havde jo ikke gjort de andre nogen fortræd, og var hun fri, så gjorde den hende ingen fare. Det kunde ikke hjælpe, hun sagde, hun var ræd, øgsen skulde tage fejl. Endelig siger herremanden til avlskarlen, te han skulde med magt holde hendes hånd under øgsen, for han vilde have hans folk gjort rene. Men den gang Maren hun fik hendes hånd nær til blokken, hujede hun i en forskrækkelig angest: A har taget det, lad mig så være! Så kan i vel nok forstå, der var læst godt over ogsen. Efter en andens fortælling skal det være foregaaet på en navngiven herregård, Brunshåb, og herremanden sagde, at han vilde stikke et öje ud på tyven. Så gik han hen i alle folkenes påsyn og sleb et söm spids på slibestenen. Imens han stod der, lod han de ord falde: Nå, tyv! nu skal dit öje meste snart rejse. Så gav han sig til kjende. Siden sagde han: A tykte, det begyndte at prikke i öjet, da han sagde de ord. Efter en anden fortælling brugtes en øgse, og manden sagde: Øgse! gjør nu din pligt, én, to, tre! Så snappede en sin hånd. Lærer A. Pedersen, Bræsten.
Map