Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00281

Story JAH_06_0_00281

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00281

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	kammerat 1 hammer 1 betale 1 nem 1 klar 1 revne 1 mørkning 1 forlange 3 møller 2 gje 1 ulejlighed 1 snakke 1 dagligstue 2 aparte 1 heldig 1 ur 1 slag 1 skjule 1 lærred 4 tyv 1 puds 1 brøl 2 deriblandt 1
Text of Danish publication	281. Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den förste altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem han var? Endelig kommer det da ud af ham, at han var noget klog. Ja, da kom han sa i en heldig tid, de havde noget lærred, der var blevet henne og det vilde de gjærne have vist igjen. Han forlanger meget for det, og det går de ind på at give ham. Men hvert menneske på gården skulde være i seng inden kl. 10 om aftenen. I mørkningen går han sig så ud en tur og kommer hen til sin kammerat og aftaler alting med ham. Da han nu kommer tilbage, forlanger han mange aparte ting ind til sig i dagligstuen, deriblandt en rigtig stor hammer og et söm, der bliver sat i en revne i bordet. Nu skulde molleren blive inde ved ham i dagligstuen, og ingen andre skulde være oppe. Så lagde han et ur foran ham på bordet, og bestemt kl. 12 skulde det ske. Lige på slaget gri- ber han hammeren og slår på sömmet, så det går ned gjen- nem bordet, og da giver det et brøl uden for vinduet, og mølleren gav også et brøl. Nu skulde han uden for og hente sit lærred, men han turde ikke, han var jo ræd for, at det var den klare Fanden, som var der med det. Han betalte den kloge mand godt for hans ulejlighed, og så rejste han af. Næste dag vilde mølleren gå ud og have lærredet, men det var der jo ikke, tyvene havde taget det med sig igjen. Ane Marie Rasmusdatter, Vole.