Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00284

Story JAH_06_0_00284

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00284

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vejby
Keywords associated with this story	nabo 2 tænde 1 væg 1 stille 1 smide 1 historie 1 kjole 1 dreng 1 æde 1 bid 1 reb 1 djævel 3 hitte 1 bande 3 sprække 1 rende 2 klokke 1 tier 1 tort 1 åben 1 tabe 2 ræde 3 lygte 1 vædde 1 meldmad 1 to 1 kalv 1 modig 1 liste 1 måne 1 æpå 1 forfærdelig 1 re 1 enlig 1 stikke 1 vippe 1 dengang 1 sild 1 flyver 1 sag 2 pund 1 snakke 2 lukker 2 pot 2 æfor 1 forknyt 1 derude 1 nøds 1 halm 3 trav 1 stræbe 1 julebesøg 1 brøle 1 snarere 1 aftælle 1 frygt 1 træsko 1 skide 1 sæde 1 fornøden 1 slup 1 væddemål 4 tov 1 fyrtøj 1
Text of Danish publication	284. Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe siden a har haft med det at gjøre. Så bander Mads Klavsen en stor ed: Du kan ikke mere vise igjen, Kræn Ebbesen, end du kan præjke. Nå, det tror du ikke, falil, siger han. Nu slog klok- ken otte. Når klokken slår 9, skal det ligge her for mine födder. Der er blevet stjålet hammer og hovtang og band- kniv fra mig og to pund tov fra Karen. Mads Klavsen vilde sætte en pot brændevin på, at det kom ikke til at sæde for ham. Så sidder de og snakker om et og andet, og klokken falder til slag til 9 omsider. Men dengang den begynder at slå, da flyver æ döre op som af sig selv, og der kommer én ind, der er rød over det hele, og smider sagerne lige for födderne af min fader, og den så ud ad dören igjen. Mads Klavsen blev så forskrækket, te han var nær ved at dåne. Siden fortalte Mads meget af dether og mente, at min fader måtte have haft så meget med Djævelen at gjøre. Sagen var sådan gået til, at min fader nok vidste, hvem der havde taget tingene fra ham, for det var tjeneste- drengen, og han havde nu aftalt det fornødne med karlen, der tjente os. Da nu min fader lovede Mads Klavsen at vise det igjen, så han hen til karlen, og han rejste da ud ad, som om han vilde give hestene, men render i det sted om til naboen Kræn Vestergård og overtaler ham til at følge med. De lukker så drengens kiste op med et söm og tager sagerne, og naboen kommer så ind med det. Den historie satte nogen frygt i drengen en tid, men til sidst blev han så modig, at han sagde, min fader kunde slet ikke vise igjen, og han turde godt ligge ude i laden i et halmgulv om natten. Det sætter de også en pot brændevin på. Min fader snakker da igjen med karlen om det. Du kan jo nok tage dig på at ræde drengen, siger han. Så fik han et reb under halmen, og det stukket ind gjennem hullet i en væg, og så kunde han på den måde stå og vippe drengen, der lå i halmen. Men han var slet ikke så forknyt. A véd nok, det er dig, Tor, der vipper med halmen, siger han, det kan du gjøre så længe, som du vil. Så går karlen ind til min fader og siger: Drengen går mig æpå, a kan ikke ræde ham. Du er skidt til det, sagde min fader, gå du æd din seng, a skal nok ræde ham. Så klokken 12 rejser han sig af hans seng og trækker i en gammel uldenskjøt (o: en sid kjole, der var knappet helt ned til træskoene æfor) den trak han altid i, naar han rejste sig om natten, og var ikke i andet. Nu lister han sig ud i nødset, lukker foderhusdören op og lader en kalv, vi havde, komme ind i laden. Derefter stræbte han at komme ind i hans seng igjen. Han var aldrig snarere kommen i seng, för drengen kommer trav- rendende gjennem gården og ind til min fader og var så forskrækket, te det var forfærdeligt. Djævelen var i laden, den havde gloende öjne og havde fyrtøj ved sig, som den vilde slå ild med. Så siger min fader helt tort: Det skulde vel aldrig være den skide sommerkalv, der er kommen løs og sluppen ind i laden, lad os få lygten tændt. Da var det godt nok kalven, og drengen var så kjed af, at han havde tabt væddemålet. Så vilde han vædde med min fader om, at han turde ligge i rysthusgulvet næste nat, og det væddemål kom da i stand. Nu vidste min fader aldrig, hvad han skulde hitte på. Vi havde fornys fået nogle sild, og så stod der en enlig sule i laden med så mange sprækker i, og den oversætter han med siideöjne, og foderlemmen, der var lige ud for den, lod han så være åben, te drengen kunde ligge og se ud gjennem den. Så var han jo derude forst at se, hvordan det kunde tage sig ud. Månen hun skjænnd ind, og drengen kommer jo derud, og han lægger sig og falder i søvn. Min fader var nu i tro om, at han havde tabt hans væddemål, men så ud på natten kom drengen og brølte: Det er vist, at du har ikke med én djævel at gjøre, men med over 100, a skal aldrig sætte væddemål med dig mere! Drengen fik aldrig at vide, hvad der var stilt an, og han turde aldrig tiere sætte sig op mod min fader. Niels Ebbesen, Andrup.
Map