Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00301

Story JAH_06_0_00301

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00301

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lindet
Keywords associated with this story	bore 1 gruelig 1 soldat 1 fald 1 betale 1 stolt 1 lykkelig 1 hulle 2 true 1 re 1 bøsse 1 stakkel 1 forestille 1 dyppe 1 indenfor 1 flink 1 told 1 sværge 1 flyve 1 betænke 1 sindssvag 1 prov 1 søndag 1 hugorm 1 slange 1 seddel 2 boss 1 dør 1 krybskytte 1 hegse 1 forhegs 1
Text of Danish publication	301. Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid tröje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvor- over der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer noget, som var indenfor de döre. Han forestillede, at min broder var forhegset, og ham åre- lod han og kom af og til og så til ham. Min fader troede stærkt på det, og a måtte kjøre ham hjem. Men det hjalp nu ikke, for han var jo sindssvag. Xar a nu kjørte ham hjem ad, og vi kom til Matrup Ladegård, hvor der var be- værtning, drak han sig fuld i gamle romere, og a betalte dem jo. Så vilde han have mig til at kjøre sig hjem. Han truede mig jo med, at han kunde gjøre det sådan, te a kunde ikke komme lykkelig og vel hjem. A var ikke stolt af det, men kom dog godt nok hjem. Næste gang han kom hos os, vilde han have min broder til at kjøre med sig, men a sagde til min fader, te a måtte helst gjøre det. Den dag var han så meget flink og vilde lære mig hans kunster, nar a så vilde kjøre ham hjem. Så sætter a en prove på ham. Der var to ting, a vilde grov gjærne lære. For det förste at binde en bosse, for vi havde en krybskytte, og hans bøsse vilde a gjærne binde. Dernæst vilde a gjærne binde en hugorm eller slange. Kjæltringen betænkte sig lidt på dether, og så siger han, at han var en edsvoren mand, for han havde svoret til Fanden, og derfor var han ikke så meget for dether. Ja, det har a også gjort, så er vi to karle lige gode. A mente jo til fanen, for a havde været soldat. Nej, han kunde ikke have med det at gjore. Men så vilde han dog lære mig at løse bossen, i fald den skulde blive bunden. A tykte, det var bedst at have noget ud af det, og så skulde han jo sige det. Det kan gruelig let lade sig gjøre at binde den, sagde han, det kan a let gjøre, og er den nu bunden, skal du gå ud, holde den i din höjre hånd og sige: Du stakkels bosse, er det sådan fat med dig, gå så i G.s og J. Kr. navn, så skal den Fanden flyve mig nok gå. Niels Pedersen, Hårby.
Map