Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00318

Story JAH_06_0_00318

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00318

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vestervig kloster
Keywords associated with this story	undgå 1 gjenfærd 1 bleg 1 tilfælde 1 kort 2 hænde 1 bære 1 løbe 1 forud 1 nærme 1 bebo 1 stemme 1 male 1 del 1 re 1 stakkel 1 tjenestefolk 1 bestå 1 indrette 1 dele 1 stund 1 tænke 1 længe 1 hid 1 flygte 1 skræk 1 husjomfru 1 forfølge 1 undersøge 1 va 1 omvej 1 hin 1 prædikestol 1 forvinde 1 indvendig 1 nonne 1 træværk 2 uforvarende 1 formentlig 1 ejendom 1
Text of Danish publication	318. Endnu er der vel en gård, der hedder Vestervig- Kloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammen- byggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den flöj, der var beboet af nonnerne, stödte op til kirken, og derfra var så en indgangsdör til nonneflöjen, at non- nerne kunde gå lige fra deres celler ind i kirken. Senere blev hin flöj indrettet til studestald, og hvad der kunde nyttes af de indvendige dele, beholdt man, altså en del træværk, og man fik da det særsyn, at der i stalden fandtes træværk, hvorpå cellernes nummere var malede, og den lille indgangsdör til kirken blev også beholdt. I samme kirke, var der to döre, én til hver side, og da kirkeflöjen lå nær- mest byen, og det altså var langt kortere at gå gjennem denne end at gå en lang omvej uden om gården, så blev gjennemgangen i kirken ofte nyttet af tjenestefolkene. Nu hændte det sig en aften sildig, at husjomfruen, idet hun vilde gå den kortere vej og kom ind i kirken ad den ene dör, blev en hvid skikkelse vaer, der forfulgte hende op og ned ad gangen og forst lod hende i ro, da hun i sin angst flygtede op på prædikestolen, efter at hun forud var løben hid og did for at undgå det formentlige gjenfærd. Her blev hun nu stående så godt som bevidstløs, indtil et par karle en stund efter kom gående den samme vej. De så begge den blege skikkelse, og den ene vilde da vide, hvad det var, men den anden mente, at det var en gammel præst, om hvem man sagde, at han gik igjen der inde, og turde altså ikke undersøge sagen. Som de nu stod der helt ube- stemte, nærmede en anden skikkelse sig dem, og i den gjenkjendte de snart en lille kjælen kalv, der uforvarende var kommen derind. Nu fik de mod til at gå op på præ- dikestolen og fandt der den stakkels jomfru og fik hende båret ned. Hun lå et langt sygeleje derefter og forvandt aldrig helt den skræk, der den aften var kommen hende i blodet. C. B.
Map