Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00327

Story JAH_06_0_00327

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00327

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 fortælling 1 sand 1 sæt 2 rasle 2 kurve 1 fiske 3 stærk 2 gam 1 tabe 1 hæl 1 nær 1 ilde 1 nærme 1 spøgelse 1 uhyre 2 fæl 1 standse 2 skridt 1 lyde 1 pinde 2 uagtet 1 naboby 1 skræk 1 agte 1 mel 1 vinterdag 1 lænke 1 tåget 1 snuble 1 nå 1 kjæde 2 live 1 måned 1 lyster 1 sæl 2 fangst 1 tu 1 gjenganger 1 jærnlænke 1 fisk 1 fiskeri 1 fortvivle 1 landmåler 5 september 1 forpustet 1 knæbugs 1
Text of Danish publication	327. Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor gården, han kom fra, hørte han sådan en underlig skraslende eller knirkende lyd. Det gjorde ham strags så ræd, at han gav sig til at løbe, men jo stærkere han rendte, jo stærkere lød det, så han troede at have et eller andet fælt spøgelse i hælene på sig. Til sidst standser han aldeles udmattet og forpustet og lytter et öjeblik, men da kan han ingen ting høre; så snart han imidlertid begynder at gå, kan han høre samme lyd. Endelig nåer han halvdød af skræk hjem til sin kone, og kunde så næsten ikke fortælle hende, hvad fare han havde været i. Men da han endelig får det forklaret og i det samme kommer til at røre sig lidt på gulvet, siger konen: I tu det er jo dine nye læderbugser! Ja, det er det min sande jo også, det var da ilde, a skulde rende så stærkt. Manden drev fiskeri i Skjern å, der løber et stykke norden for byen, han boede i. En morgen meget tidlig i september måned havde han været nede at se til sine ruser. Fangsten havde været god, så da han gik hjem igjen, havde han sin rygkurv næsten fuld af fisk. Vejret var meget tåget, så man kun kunde se nogle få skridt for sig. Da han kommer et stykke op fra engen, hører han en underlig lyd som af lænker, der raslede. Da der netop på det sted gik fortælling om, at der gik et gjenfærd af en landmåler med sin kjæde, fordi han havde målt galt i levende live, så tror han naturligvis, at det er landmåleren, han kan høre, og bliver uhyre angst. Uagtet han nu havde kurven fuld af fisk på ryggen, giver han sig til at løbe, men landmåleren nærmer sig alligevel. Han råber da: Sæt pind! For han havde hørt, at det var et godt råd til at standse sådan en gjenganger en kort tid. Men det lod ikke til, han vilde lystre, kjæden blev ved at rasle. Så råber han fortvivlet: A siger min sæl, sæt pind! men landmåleren agtede det ikke, og et öjeblik efter snublede manden, så fiskene flöj ud over hovedet på ham og spredtes til alle sider. Så giver landmåleren lyd fra sig og hvinjer, det var nemlig et gam- melt udgangøg, som havde et stykke jærnlænke nærmest ved klaptræerne. Da han hørte lyden, sagde han: Det kunde du min sæl have sagt för, så havde a ikke tabt mine fisk! S. Jensen, Staby.