Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00376

Story JAH_06_0_00376

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00376

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	dyr 1 ben 2 halvdel 1 lomme 1 tabe 1 ræde 1 vædde 1 avlskarl 4 vove 1 skridt 1 råde 1 betinge 1 æbag 1 hul 1 foreslå 1 avl 1 rigtignok 1 døde 1 væddemål 1 andenkarl 4 behagelig 1
Text of Danish publication	376. Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte lön imod lön, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avls- karlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og rådfører sig derfor med præsten om det. Han rådte ham til at gå ind på det, da han heller ikke troede, andenkarlen turde, men betingede sig dog halvdelen af fortjenesten, hvis det gik godt, en kjen- der jo nok det gamle ord, at præstens lomme bliver aldrig fuld. Da imidlertid andenkarlen slog til, var gode råd dyre, for lönnen at tabe var ingen behagelig ting. Præsten råder ham nu til, han skal selv gå op og sidde under alteret den aften, når den anden kom. Karlen turde jo ikke vel, da han var forfærdelig angst, men præsten tröstede ham og sagde, hvordan han i det hele skulde bære sig ad. Så vovede han sig til det og satte sig nu henne i et hjörne under alteret. Da andenkarlen kom og tog fat på et ben, siger avlskarlen ret med sådan en gravstemme: Det er mit! Ja, så kan a lægge det og tage et andet, sagde han nok så rolig. Da han tager et til, siger den anden nok så hult: Det er mit! Ja, så kan a tage et andet. Men da han tog fat på det tredje ben, og avlskarlen atter siger: Det er mit! så siger han: Det er Fanden ikke dine allesammen, dether tager a! og dermed foer han ud af kirken. Men den anden sprang æbag efter, og så løb de begge to hjem til præstegården det de kunde, der var kun en ti, tolv skridt imellem dem. Da andenkarlen kom til præstens dör, rev han den op, smed benet hen på bordet og sagde: Her er benet, og han, der ejer det, han er her ved forstuedören! Bisgård, Mejrup.