Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00653

Story JAH_06_0_00653

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00653

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Feldballe
Keywords associated with this story	undgå 1 storm 3 bestille 1 stille 1 dårlig 1 stamme 1 bryde 1 tønde 1 skrive 4 hvorfra 1 skole 4 pibe 2 røg 1 færdig 1 sælge 1 jord 1 forlade 1 krig 1 synge 1 nytte 1 prygle 1 præse 1 nogenlunde 1 bænk 1 humør 1 lykke 1 byde 1 frygtelig 1 forsøg 2 degn 1 gilde 1 ulykkelig 1 bestilling 1 uagtet 1 tvinge 2 bog 1 regne 4 evig 1 mangen 2 ende 1 student 1 frygte 1 bogstav 1 love 1 had 1 provst 4 minsæl 2 tilbringe 1 røge 1 unde 1 tavle 1 stu 1 elske 1 landmåler 1 afgøre 1 indtægt 1 myndig 1 embede 1 exame 2 formodning 1 hjælpelærer 1 visitats 1
Text of Danish publication	653. De gamle degne havde et meget misundelses- værdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev sögte af forulykkede studenter, som de fleste af dem var. Men så kom skole- loven af 1814, der i et nu slog hele deres lykke i kvag, idet den forpligtede dem til den meget kjedelige bestilling at læse med börnene i skolen, hvilket de alle uden und- tagelse var uskikkede til. Sådan var der en degn i Feldballe, der hed Storm, han havde 3 gange gjort forsøg på at tage theologisk embeds- examen, men var hver gang falden igjennem. Hans fader var præst i Feldballe og provst i Sønder herred og var en meget myndig mand, der ikke kunde lide sin degn. Da jorderne blev skyldsatte, logerede landmåleren i præste- gården, og han havde da afgjort med ham, at degnen skulde have et stykke af den allerdårligste jord på Feldballe mark, og det skete da. Kort efter at præsten således havde stillet sit had til degnen, døde denne, og da havde præstens sön netop gjort det tredje forsøg. Nu havde faderen formodning om, at det aldrig kunde lykkes ham at tage examen, og så måtte han lade sönnen få pladsen som degn i Feldballe. Dette embede bestyrede han så, til den ulykkelige skole- anordning kom, som tvang ham til at være i skolen. Hvor- dan han tilbragte dagen, fremgår af en provstevisitats. Da provsten kom ind i skolen, sagde han: Kan de noget? Ja gu minsæl kan de så. Læsningen gik nogenlunde. Så forlangte provsten at se börnenes skrivebøger. Skrive- bøger! vil du have börnene gjort til prokuratorer? det er vist ingen stor nytte til, at börnene skriver i skrive- bog. De sagde du til hinanden, for de havde været stu- denter sammen. Kan de da slet ikke skrive? siger provsten. Jo gu minsæl kan de så, de kan male nogle bogstaver op på tavlen. Kan de regne? spörger provsten igjen. Ja, det kan de. Å, lad dem så få tavlerne frem. Tavler! du vil da vel ikke, de skal sidde og regne på tavler, dem kan de da ikke have med ud til Æbeltoft, når de skal sælge en tønde korn. Kan de da slet ikke regne? Jo, de regner i hovedet. Nå, lad os så få nogen religion, og så kan du tage de ti bud med dem. Degnen begynder så: Det første bud? Börnene: Du skal ikke have andre guder for mig. D.: Hvad forbydes? B.: At have andre guder. D.: Hvad bydes? B.: At frygte, elske og forlade sig på Gud. Ved hvert bud blev de samme spörgsmål gjort og ikke andre. Da det var færdigt, var visitatsen forbi. Resultatet var, at Storm blev tvungen til at holde en hjælpelærer. Når man i de dage rejste fra Kolind til Æbeltoft, og det var godt vejr. kunde man ikke undgå at se Storm i skoletiden sidde udenfor på en bænk og røge af sin pibe, og han gik kun ind for at give börnene nogle prygl, når der blev alt for meget postyr. Af og til rejste han sig og så ind ad vinduet, og det kunde hjælpe somme tider. Det mærkeligste var ved det, at han levede i en evig og uaf- brudt krig med præsten, pastor Tegder, og det uagtet hans sön var gift med præstens datter, og de to kom ret godt ud af det sammen. Fjendskabet mellem begge var så stort, at når de var til gilder, sad de aldrig i samme stue, men hver i sin, og dette frygtelige fjendskab endtes forst ved deres død, uden at man egentlig véd, hvorfra det stammede. Der var kun vejen imellem præstegården og skolen, og når præsten så ud ad vinduet og fik öje på degnen, som sad der uden for og røg sin pibe, så blev han strags i dårligt humør og havde ondt ved igjen at komme i sindsro. O. Holm, Ørsted.
Map