Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00654

Story JAH_06_0_00654

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00654

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ålsø Katholm
Keywords associated with this story	gård 1 himmel 1 storm 2 iblandt 1 herregård 1 historie 1 gjæst 1 kjende 1 sige 1 konge 1 ryste 1 færdelig 1 spektakel 2 spids 1 modig 1 umulig 1 spøgelse 1 forstå 1 tysk 2 krig 1 salme 1 forfærdelig 1 prins 1 stemme 1 rulle 1 vældig 1 indrette 1 ville 1 hånde 1 spøge 2 spilopper 1 haste 1 indfald 1 ravn 6 voldsom 1 daglig 1 erklære 1 borggård 1 student 1 forskjel 1 indvie 1 slem 1 frygte 1 frygt 1 egn 1 das 1 tysker 1 trappe 1 prale 2 vittig 1 snefog 1 seminarist 1 kirkedør 1 deroppe 1 omliggende 1 vært 1 ri 1 dansk 1 kongelig 1 enfoldig 1 majestæt 1 ledsage 1
Text of Danish publication	654. Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget sögt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se kirken. Da stod Ravn meget ærbødig i kirkedøren for at ledsage hans kongelige höjhed. Prinsen spurgte ham: Er De seminarist? Nej, det er jeg ikke, Deres konge- lige höjhed, men Hans majestæt har allernådigst givet mig rang med dem. Nede på Katholm var Ravn en daglig gjæst, og han stod i spidsen for alle hånde spilopper der nede. Iblandt dem, der også undertiden kom til Katholm, var en sand- flugtskommissær Martens, der havde været kommanderser- geant i krigen 1807 14. Han var en Tysker og pralede al tid af sine heltebedrifter og sit mod. Det traf sig en gang, da Martens også var til stede, at herren på gården og Ravn var blevne enige om, at Martens skulde om natten ligge i et tårnværelse på gården, hvor ellers ingen lå. Der var mange fremmede, og da nu rhombrespillet og drikkelaget trak langt ud på natten, og det var slemt vejr med snefog, erklærede værten, at det var umuligt for dem at tage hjem, og han begyndte at indrette sengeplads til deforskjelligegjæster. Endelig siger han: Ja, der er nu kun ét værelse til, men der spøger det forfærdeligt. De er vel ikke bange, Martens? Nej, siger han, jeg frygter ingen ting mellem himmel og jord. Ja, jeg kjender nok mine folk, men de skal have en til at ligge hos dem. Bag ved det værelse var gårdens ostekammer, og dören imellem dem var ikke lukket til. Martens pralede hele vejen derop af sit mod. De gik nu i seng deroppe. Da de havde ligget lidt, blev dören til ostekammeret sagte og umærkeligt lukket op, og en vældig stor mejeriost blev rullet ind lige forbi sengen og hen i det andet hjörne. Martens rejste sig op i sengen med en for- færdelig hast og råbte: Was ist das? Det er spøge- riet. sagde sengekammeraten, der var indviet i sagen. Mens de talte om det, kom der nok en og så nok en, og spektaklet blev större. Så begyndte Martens at læse tyske salmer op. Men da det endnu blev værre, og han sad op i sengen og rystede i den frygteligste angst, siger han med skjælvende stemme til den anden: De skal på dansk bede! Han mente jo ikke, de danske spøgelser forstod tysk. Men nu blev spektaklet rent voldsomt, og da sprang den modige sandflugtskommissær op af sengen, ud ad dören og ned ad trappen, og han standsede forst midt i borggården. Der fandt han imidlertid både herren på gården og Ravn og nogle flere, der havde villet oppebie enden på historien og ud- talte deres dybe beklagelse over hans frygt. Han svarede: Jeg kunde ftirwahr ikke blive der, for den anden, der lå ved mig, han var så angst. O. Holm, Ørsted.
Map