Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00658

Story JAH_06_0_00658

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00658

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Åle
Keywords associated with this story	historie 1 forfærde 1 kjære 1 aftenstid 1 kort 1 samtale 1 hænde 1 præke 1 ilde 1 bed 1 mine 1 skridt 2 folge 1 by 1 bemærke 1 prækestol 1 begrave 1 næppe 1 bordende 1 farvel 1 gave 1 grunde 1 nytårsaften 2 tillade 1 tænke 1 fortsætte 1 foregå 1 ende 1 forskrækkelse 1 student 1 studere 2 galop 1 tide 1 sognepræst 1 åbenbar 1 menighed 1 vigtig 1 sædvane 1 frii 3
Text of Danish publication	658. Yed den tid hr. Carl Vium varo sognepræst for Ale og Törring fra 1766 til 17S8, var der en degn i Ale, som bed Povl Friis Det var en vel studeret og dygtig mand, der var theologisk student og derfor i præstens forfald godt kunde bestige prækestolen. Menigheden var heller ikke ilde med, når dette skete, da manden havde gode tale- gaver. Undertiden kunde det hænde, at præsten efter endt försttjeueste kunde bede Friis om uden videre varsel at besörge sidsttjenesten i Törring. En søndag havde han således sat sig til hest og red ad Törring til, da han straks uden for Ale kom i snak med en mand af byen, der skulde længere hen, og deres samtale fortsattes lige til Bækgárd en fjerdingvej fra Törring. Ja, nu skal du have farvel, sagde Friis, ti nu ei det nok på tide, jeg tænker på, hvad jeg i dag skal sige til de Törring mænd. Dermed satte han hesten i kort galop, men red strags efter skridt for skridt som en, der grundede over noget meget vigtigt. Ved aftenstid kom manden tilbage og hørte da, at han aldrig havde præket bedre. Han kunde ellers, når han studerede, fordybe sig sådan i sine tanker, at han hverken hørte eller så, hvad der foregik omkring ham. Byens koner kunde sidde og høre og fortælle historier, ja, endog fa et slag kort, mens han sad for bordenden, uden at han vidste det mindste af dem at sige. Men han kunde også blive ved at tale sådan, at han næppe kunde blive færdig, til det blev mørkt, når det var de korte dage. I dag gjorde I det ret længe,* kunde så bønderne bemærke. A, kjære börn, jeg kunde have blevet ved meget længere, om tiden havde tilladt det, sagde han. Nytårsaften var det en stadig skik, at han og hans kone de havde ingen börn spiste i præstegården. Det var da gjærne hans sædvane at gå ud i den mørke aften på kirkegården, og når han kom fra denne gang, vidste han både hvem og hvor mange der skulde begraves på kirkegarden i det folgende år. Men én nyärsaften kom han tilbage med forskrækkelse i sine miner, det var åbenbart, han havde set noget, som havde forfærdet ham, men hvad det var, fik ingen at vide. Men fra den tid af gik han aldrig mere på kirkegården om nytårsaften. Th. Fenger.
Map