Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00669

Story JAH_06_0_00669

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00669

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øster-Alling
Keywords associated with this story	stille 2 skrige 1 drille 1 nadver 1 skrive 1 forskrække 1 tælle 1 hoppe 1 tunge 1 lomme 1 stærk 1 tilstå 1 loft 1 putte 1 præke 1 stol 1 øre 1 spøgelse 1 sædvanlig 1 tigge 1 ung 1 fange 1 degn 1 klage 1 st 2 nøde 1 begå 1 papir 1 tilstand 1 dum 1 måde 1 vindue 1 hyp 1 hellig 1 strid 1 stirre 1 hviske 1 knappenål 1 provst 2 smærte 1 list 1 forbande 1 nedsætte 1 beskjænke 1 as 1 ondskab 1 prokurator 1 ondskabsfuld 1 præken 1 afsætte 3 afgøre 1 enfoldig 1 embede 2 skrumle 1 pension 1 uddele 1
Text of Danish publication	669. Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøn- dum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Törsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mel- lem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hyp- notiserede ham. Ja, han kunde, når præsten uddelte sakra- mentet, ved at stirre på ham få ham til at gå rent fra det. Når han trak ham i messeklæderne, stak ban ham under- tiden i knappenåle for at få ham til at hoppe og skrige af smærte, og sædvanlig, når han lagde messetojet på ham, hviskede han ham i øret: Nu lægger jeg det hellige ska- berak på dit forbandede asen! Hans ondskab gik endog så vidt, at han kom menneskeskarn i papir og puttede i præstens lomme. Til sidst drev han det så vidt, at præsten så sig nødt til at klage, men Brøndum, der var prokurator for hele Öster-Alling sogn og god til at skrive for sig, havde mange af beboerne på sin side og klagede igjen over, at præsten begik store misgreb ved uddelingen af nadveren, og tit kun holdt halve prækener, da han gik ned fra stolen efter at være gået rent fra det. Ved lögn og ved fræk nægten og sin stærke tunge var det nær ved, at han havde fået præsten afsat, og han gået skadesløs ud af striden; men så fangede provsten ham ved en list. Ti da han så, at Brøndum mödte halvt beskjænket i provsteretten, der var bleven nedsat, kaldte han ham op til sig, men sörgede for, at der blev stillet to mænd udenfor dören, som han var gået ind ad. Så siger provsten: Ja, Brøndum, nu er sagen afgjort, præsten bliver afsat, og De bliver i Deres embede, men da vi nu er ene to, så kan De gjærne for- tælle mig, hvordan De har fået den mærkværdige magt over præsten. I den tilstand, hvori han var, fortalte ban alt, hvad han havde gjort, fra ende til anden. Den tilstå- else havde til følge, at Brøndum blev afsat uden pension. Han gik siden omkring og tiggede, og i den stilling har han også været hos mig. Da Brondum som ganske ungt menneske kom til Öster- Alling embede, boede han en tid hos en gammel degne- enke, der var meget bange for spøgelser. Så gik han for at forskrække hende og skrumlede oppe på hendes loft og udenfor hendes vinduer, og hun lå i sengen i den störste angst. Da pastor Törslev en dag gik ud af kirken, sagde han til hans jomfru: Jeg syntes, der var én, der sov. Hun svarede: Ja, de sov vist nok alle sammen. Ja, men der var én, der sov lydelig. Det var nok degnen, svarede hun. Holm, Ørsted.
Map